Arkivfoto.

Arkivfoto.

DEBAT:

“Smuk katastrofen”

Af Aksel Nielsen, formand Dansk Folkeparti Skanderborg.

Jeg har ikke gidet skrive om Smukfest længe fordi, det er som at revse forkælede skolebørn, der alligevel bare bliver klappet kærligt på hovedet af ”lærerne”, for derefter at gøre hvad der passer dem – ingen griber ind – alt er som det plejer.
Dog er det mig komplet uforståeligt at den efter min mening simple laden stå til med sikkerheden – både fra Smukledelsens og myndighedernes side, der for to år siden med nød og næppe og med en ”smule held” ikke endte i en tilskuer katastrofe under Prince koncerten, lader sig nu gentage i år torsdag aften under en Kim Larsen koncert på ”Rytmescenen”. Det var efter lokalavisens beskrivelser en koncert med alt alt for mange tilskuere. Alle maser frem og der lukkes stadig folk ind – hvem har ansvaret i den sidste ende? Ingen andre end ”Smukledelsen” og myndighederne som jeg ser det. Jeg har fra personlige bekendte der deltog fået ovenstående bekræftet.
Poul Martin Bonde (PMB) udtaler, at man har undervurderet Kim Larsens trækeffekt – ja, men deri ligger problemet jo ikke PMB. Problemet er jo det, at I ikke har styr på det antal tilskuere der lukkes ind til koncerten - hverken antalsmæssigt eller visuelt - kan der være tvivl om det?
Det er i den sidste ende alene Smukledelsens ansvar, når tilskuere mases ind i træerne, og børn skal løftes op af forældrene for ikke at blive trådt ned – hvad pokker tænker I på? Folk går i panik og kan ikke komme væk. Er I da fuldstændig tonedøve og blinde, eller er I bare komplet ligeglade og ansvarsløse? Jeg ser frem til, at høre PMBs grådkvalte undskyldninger og bortforklaringer og forsøgsvis, tror jeg, give ansvaret videre til vagterne – det er de andres skyld – men den går nok ikke PMB.
Jeg vil følge op på dine kommentarer til pressen efterfølgende PMB – det er ikke en trussel, det er et løfte.
–Skulle I ikke overveje en navneændring til f.eks. ”Danmarks smukkeste og farligste festival” eller ”Smukfesten - lev stærkt og dø ung”.

Publiceret 10 August 2015 13:00