Xperience er udvidet i forhold til sidste års koncert. Nu er lydmanden også med på scenen.

Xperience er udvidet i forhold til sidste års koncert. Nu er lydmanden også med på scenen.

Sommerens sidste friluftstoner i Galten

Sommerens sidste friluftskoncert på Bytoften torsdag 3. september kl. 19.00 byder på god og glad rock leveret af X-Perience

Da X-Perience blev dannet for to et halvt år siden af Anders Juncker var det efter lang tids søgen efter de rette musikere. Og først i forbindelse med X-Periences koncert på Bytoften sidste år, blev sidste mand i bandet fundet i skikkelse af lydmand Kasper Severinsen, der er indtrådt som bandets keyboardspiller. De øvrige bandmedlemmer er Anders Juncker (leadvokal og leadguitar), Henrik Rudolph på trommer, Peter Hasselmann på guitar, Kasper Severinsen på keyboards og og Hans Henrik Gustafson på bas. "Vi lever og ånder for vores musik, og i løbet af de seneste otte måneder har vi ligget i hård øvelejr, både hvad angår repertoire og show, da det er vigtigt for os, at publikum får både en musikalsk såvel som en visuel og underholdende oplevelse," lyder det fra Anders Juncker. Sæsonfinale-koncerten på Bytoften vil være spækket med en række udvalgte numre/hits, primært fra 80'erne og 90'erne, bl.a. fra Toto, Runrig, Big Fat Snake, Diesel og meget andet. "Fælles for vores repertoire er den melodiøse og glade rock, numre som de fleste vil kunne genkende og synge med på," siger Anders Juncker og tilføjer: "Generelt for alt, hvad vi spiller er, at det er 100 procent egne tolkninger, hvor vi er loyale over for de oprindelige bands. Til koncerten på Bytoften, vil der også snige sig en enkelt eller to af vore egne kompositioner med."

Publiceret 01 September 2009 09:30