Tango på havnen i Ry

Onsdag 29. juli kl. 19.30  på havnen i Ry spiller duoen, Gl. Rye Tango-orkester, latinamerikanske rytmer kun med deres to violiner som baggrund. Duoens medlemmer, Ove Frost Sørensen og Grete Granerud har tidligere spillet folkemusik, men har nu kastet sig over argentinsk tango og underholder med sange som bl.a. La Cumparsita og El Choclo og komponister som Gardel og Piazzolla. Der er gratis adgang. Koncerten er arrangeret af Ry Håndværker og Borgerforening i samarbejde med Søhøjlandets turistforening og støttet af Kultursamvirket i Skanderborg.

Publiceret 27 July 2009 10:21