300 fik varmen med livsglad jazz en grå aften på havnen i Ry

Det var spilleglædens New Orleans Jazzmen, der fik det gode humør frem på en lidt kølig gråvejrsaften blandt de mere end 300 fremmødte på havnen i Ry. Det bedste af jazzens melodier bragede ud i vinden fra Pavillionen, og der blev klappet med til de mange kendte numre som bl.a. Alexanders Ragtime Band, High Society og Buzzards Parade.
De 6 jazzmen har i næste 25 år dannet band, og er Ole Rosendal trompet, Jens Ove Retz klarinet, Poul Christensen trombone, Freddy Dencker kontrabas, Stig Fisker banjo og guitar og Klaudiusz Horowic på trommer.

Disse musikkens gentlemen gav aftenens overskud fra CD salget til Rotarys kamp mod polio, hvor Rotary benyttede aftenens lejlighed til at sælge lodder til deres nøglelotteri med en ny bil som gevinst.

Publiceret 27 July 2009 11:13