25 år:

Under uret i Alken

Af
Af museumsinspektør Helle Reinholdt

Hvornår kommer toget? Hvor længe skal jeg vente? Mange har tænkt sådant under det store ur i ventesalen på Alken Station. I 1871 blev Alken Station åbnet sammen med tre andre stationer på strækningen Skanderborg-Silkeborg. Stationen fungerede indtil 1979, hvor den blev nedlagt og herefter blev et såkaldt trinbræt. Der er ikke meget tilbage fra Alken Station, men det store ur fra ventesalen er bevaret og er en af de 25 ting, som Skanderborg Museum viser i Udstillingen "25 år – 25 ting – 25 fortællinger". Udstillingen vises i anledning af 25året for Skanderborg Museums statsanerkendelse. Udstillingen vises til 15. november 2009.

Publiceret 30 June 2009 15:05