Medvirkende i Klezmofobia - Andreas Ugorskij, Bjarke Kolerus, Channe Nussbaum, Jesper Lund Jakobsen, Jonatan Aisen og Ole Algreen Reimer. Privatfoto

Medvirkende i Klezmofobia - Andreas Ugorskij, Bjarke Kolerus, Channe Nussbaum, Jesper Lund Jakobsen, Jonatan Aisen og Ole Algreen Reimer. Privatfoto

Den sidste kamæleon

Klezmofobia, som er vinder af "Danish World Music Album of the Year" giver børnekoncert i Kulturhuset

Musikken rummer elementer af Balkan, funk og rock og formidles direkte i børnehøjde. Udgangspunktet for koncerten er bryllups- og festmusikken klezmer og den traditionelle jødiske spillemandsmusik fra Østeuropa. Klezmermusikken forener på er skøn måde de eksotiske og orientalsk klingende melodier fra Balkan og Tyrkiet med vesteuropæisk musiktradition. I Klezmofobias kærlige hænder opleves klezmer med forvrænget guitar og bastante Rock"n Roll trommer - energisk og humoristisk. Klezmofobia er et festligt seksmands-band med Channe Nussbaum i front. Bandet afslutter denne sæsons Kamæleonkoncerter for børn. Kamæleonkoncerterne er arrangeret i et samarbejde mellem Kulturhuset og Fagsekretariatet for Kultur og Fritid samt LMS (Levende Musik i Skolen). Alle bands, der spiller til Kamæleonkoncerter er kvalitetsgodkendte af LMS og leverer musik og underholdning i absolut topklasse. Kamæleonkoncerterne foregår altid på Kulturhusets scene i en intim stemning med maksimum 125 tilhørere og plads til at danse og rock"e med. Koncerten henvender sig fortrinsvist til børn mellem fem og ni år og deres forældre. . Musikken er anderledes og ny, men særdeles dejlig og iørefaldende. Kom og hør Klezmofobia lørdag den 21. marts kl. 11.00. Billetter kan købes online, på bibliotekerne og ved indgangen og koster 50 kroner for børn og 75 kroner for voksne.

Publiceret 11 March 2009 13:43