Hedensk, elektronisk folkemusik er ikke hverdagskost i Kulturhuset, men fredagens koncert faldt ihvertfald i en koncertgøæsts smag. Arkivfoto.

Hedensk, elektronisk folkemusik er ikke hverdagskost i Kulturhuset, men fredagens koncert faldt ihvertfald i en koncertgøæsts smag. Arkivfoto.

Vild med Valravn

Lokalavisen sendte to heldige læsere og deres venner til koncert med Valravn i Kultturhuset i fredags. Læs en af vindernes anmeldelse af koncertoplevelsen her

Af
Af Peter Nielsen

Hørning

Det er fredag aften, og familien Danmark er linet op med termokaffen og wienerbrødet, parate til at sluge ugens højdepunkt i form af en gang X-Faktor fra det digitale husalter. Midt i idyllen flakser spillemændene fra Valravn ind over Skanderborg og slår sig ned i Kulturhuset og byder på en ganske anden musikoplevelse. De dristige tilhørere, der havde løsrevet sig fra tv'et, kom på en musikalsk rejse fra skånske runetekster, over islandsk natur og videre til færøske kællinger. Med forsangeren Anna Katrin Egilstrød som frontfigur, der flere gange med sin sang og sceneoptræden, gav indtryk af at være Bjørks hidtil ukendte tvillingesøster, gav gruppen publikum en på opleveren. Gruppens sange og musik har afsæt i gamle nordiske viser og ballader, men tilsat elektroniske beats, og hvis nogen kan huske de nu hedengangne Sorten Muld, så er genren nogenlunde kredset ind.

En højere enhed

Ligesom musikken, er gruppens instrumenter et sammensurium af nyt og gammelt; enten ligner de noget, man sidst har set på en kirkes støvede kalkmaleri, eller også er det glemte rekvisitter fra en science-fiction film. Med et sådant sammenstød af nyt og gammelt, af akustik og elektronik, må det enten falde helt til jorden - eller også går det op i en højere enhed - og det var heldigvis det sidste vi var vidne til i fredags 27. februar. Den brogede blanding af publikummer bød på alle grupper, fra en enkelt halal-hippie, over flere personager, der nemt ville blende ind på Moesgårds årlige vikingetræf, til rullekravesweateren, der ligge skulle se, hvad der her nu var for nogle hedenske fredsforstyrrere - alle løb vi risikoen for at gå glip af en nervepirrende afgørelse i X-faktor. Til gengæld fik vi en tur i tidsog et indblik i, hvordan en festlig fredag aften ville have forløbet ved langbordene i Fyrkat for tusind år siden, hvis man havde fået lagt strøm ind!

Publiceret 02 March 2009 16:38