Præstens klumme: Mor er den bedste i verden

Mor er den bedste i verden – sådan lyder omkvædet i en gammel sang, og anden søndag i maj er det Mors Dag. Nogle elsker den, andre elsker at hade den, nogle helt andre skænker den ikke en tanke, og endelig er der også dem, for hvem Mors Dag absolut ikke er værd at fejre. 

Som så meget andet stammer traditionen fra USA, men den er ikke ny, for det er cirka 100 år siden, at den kom her til landet. Dagen blev oprindeligt indført for at indsamle penge til enker og mødre, der havde mistet deres mænd eller sønner under 1. Verdenskrig. Senere gik pengene til Mødrehjælpen og andre gode formål. 

I Bibelen hører vi mest om mændene, og de nævnes gerne ved navn, hvorimod vi ikke så ofte kender navnene på de kvinder, der bliver omtalt. Men deres handlinger husker vi nok. 

For eksempel den hebraiske kvinde, der fødte en lille dreng, som hun holdt skjult så længe hun kunne, hvorefter hun lagde ham i en sivkurv i håb om, at han derved ville undgå at blive slået ihjel af Farao. 

Den lille dreng blev fundet i floden af ingen andre end Faraos datter, som ikke kunne få over sit hjerte at lade ham dø. 

Den lille drengs storesøster så det hele, og kvik, som hun var, fik hun Faraos datter overtalt til at lade en hebraisk kvinde, drengens egen mor, amme drengen, indtil han var stor nok til at kunne bo på slottet. Faraos datter adopterede ham som sin søn og kaldte ham Moses, som betyder ”trukket ud af vandet.” 

Et barn, to mødres kærlighed. Den ene havde båret ham under sit hjerte, den anden havde båret ham i sit hjerte fra første øjeblik, hun så ham. 

Mor er den bedste i verden, forhåbentligvis. Eller det synes næsten alle børn, når de er små. Sidenhen bliver blikket på mor mere nuanceret, og i en periode bliver hun decideret dum og håbløs at have med at gøre. 

Senere kommer der måske et tidspunkt, hvor det går op for én, at mor også er et slags menneske - på godt og ondt. Og hvis man er rigtig heldig, så er ens største problem i forhold til den anden søndag i maj, hvad man skal give hende i gave. Især hvis hendes fødselsdag også falder i maj ligesom Mors Dag. 

Mødre, og fædre for den sags skyld også, er mennesker på godt og ondt, ligesom de til alle tider har været det – også i Bibelen. Vi taler bare ikke så meget om det. Jeg læste engang et sted, at hvis man var den gode-nok-forælder 40 procent af tiden, så stod det faktisk ret okay til. Fejr mor på søndag eller lad vær. Jeg vil gerne slå et slag for at fejre de gode-nok-forældre og mennesker i det hele taget året rundt.