Foreningerne og frivillige er fremtiden, stadigvæk

Foreningsidrætten har en utrolig vigtig rolle i Skanderborg Kommune og i det større samfund. 

Jeg er derfor meget glad for, at vi er ved at være i mål med en opdateret Kultur-, Fritid- og Idrætspolitik. 

Politikken er båret af fællesskaberne og vores meget aktive og initiativrige frivillige, jeg tror slet ikke mange ved hvor heldige vi er i Skanderborg Kommune at have sådan en stærk base af frivillige kræfter. Men det er desværre også en nødvendighed, da vi ser et presset budget og økonomi over hele linjen, og derfor også indenfor kultur, fritid og idræt. 

Jeg så egentligt gerne at den opdaterede politik var opdelt i to individuelle politiker; kultur og så idræt samt fritid - men at vi har fået opdateret politikken og fået idræt og fritid med, ja overhovedet nævnt, er godt. 

Det har været vigtigt for mig og Det Konservative Folkeparti at sikre at faciliteterne i hele vores kommune bliver prioriteret og udviklet efter befolkningsvækst. Ikke kun i Skanderborg, Ry, Galten, Låsby, Hørning og så videre. Men også ude i landdistrikterne.

Kunne den opdaterede politik have været mere ambitiøs? Ja, utvivlsomt – vi kunne have sat meget større visioner. Men med denne opdaterede politik er vi ambitiøse på vores frivilliges vegne.

De fysiske fællesskaber i foreningerne er vigtigere end nogensinde. I idrætsforeningen bliver skærmenes blå lys og superalgoritmerne hos TikTok slukket og erstattet med den fysiske aktivitet i fællesskab med andre. 

Både de traditionelle foreninger, de anderledes og nytænkende fællesskaber og de innovative selvorganiserede grupper trækker et kæmpe læs med at bekæmpe mistrivsel og ensomhed hos både unge og ældre. Her kan fællesskabet dyrkes, de sociale mediers gruppepres og glansbillede brydes samt succes og nederlag kan deles.

Forældre og kommunen skal ikke friholdes og overlade noget ansvar til foreningerne og frivillige, men foreningerne og de engagerede frivillige giver både forældre og kommune en stor og hjælpende hånd i flere problemstillinger, som fylder rigtig meget hos mange.

Derfor skal kommunen gøre alt hvad der er muligt for at støtte foreningerne, de selvorganiserede og alle frivillige samtidigt med at vi sætter dem fri. Ingen ønsker kommunal indblanding i hvordan en forening skal drives, men kommunen kan hjælpe med det administrative, så alt den stærke frivillige ildsjæls-energi frigives til at løfte og nytænke den individuelle forening. 

Jeg ser og håber at Skanderborg Kommune arbejder sig hen imod det kendte Kennedy-citat: »Spørg ikke hvad din forening kan gøre for kommunen. Spørg hvad kommunen kan gøre for din forening.« (frit efter min hukommelse).