Kristne kvababbelser
Hvordan forvirrer man en kristen?
Man slår ham på begge kinder samtidigt. Underforstået i joken finder man naturligvis det kristne mantra om at vende den anden kind til og umuligheden deraf, hvis den anden kind også lige er blevet slået. Og hvad gør man egentlig, hvis man bliver slået på næsen?
Den slags spørgsmål hober sig op i det hoved, jeg egentlig skulle bruge på dybere og mere seriøse ting. Så hermed et “Tilgiv mig, for jeg har syndet”: jeg nåede ikke at redde verden, gøre rent i køkkenet og min affaldssortering får mig sikkert smidt i en form for klima-omskolings fængsel om 10 år med tilbagevirkende kraft.
Det er ikke nemt at være nogen, og det er især ikke nemt at være en kind-vendende kristen i disse krisetider, hvor problemerne virker uoverstigelige. Og nok bør jeg være bekymret for verdens gang, men hvis Store Bededag nedlægges, frygter jeg mere for den sværm af konfirmandmødre, der med fakler og høtyve vil afkræve svar på noget, hvor svaret simpelthen ikke lige er blevet gennemtænkt helt endnu.
Det korte af det lange er, at der sker for meget og det kan min hjerne ikke kapere og derfor nedsænker den sig selv til lommefilosofiske overvejelser. Den slår sig selv tilbage til start, men i stedet for at indkassere 2000 kroner og undgå Rådhuspladsen (intet er mere stressende end et spil matador!), så giver den sig selv muligheden for at tænke konsekvensløse emner igennem. Og hvad nu hvis den helt utilsigtet af den proces lærer sig selv at fordybe sig.
Tænk, hvis man forkælede sig selv med det tidsspilde at kigge på skyer og lige pludseligt så sig selv forundret over himlen. Eller forestil dig at give et græsstrå så meget opmærksomhed, at læberne ubesværet og af sig selv sang “Det mindste græs jeg undrer på i skove og i dale, hvor skulle jeg den visdom få om det kun ret at tale”.
Når tale er blevet sølv, stilhed til guld og støjen og støvet omsider har lagt sig, kunne man driste sig til at færdiggøre salmen: “Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen, Hallelujah hvor Gud er stor og himlen svare: Amen”.