Debat: Seks gamle egetræer på fredet område fældet

Skanderborg Kommune fik sidste år Dansk Træplejerforenings Bytræpris med begrundelsen, at kommunen havde ydet en ekstraordinær indsats for at sikre og beskytte eller formidle viden om bytræer.

Ved overrækkelsen af prisen sagde, Claus Leick, formand for Kommunens Klima-, Miljø og Planudvalg, at man i kommunens skove har fokus på, at arbejdet med biodiversitet, rekreativt friluftsliv og naturnær skovdrift godt kan gå hånd i hånd. At man lægger vægt på biodiversiteten fremgår også af kommunens naturpolitik, som den er formuleret i ”Plads til alle – Natur- og miljøpolitik”, hvori der blandt andet står, at forvaltningen af skovene især skal understøtte natur og oplevelsesværdierne, og at kommunen vil »sikre og forbedre biodiversiteten i skovene«.

Man kan derfor godt have høje forventninger til forvaltningen af naturværdierne i fællesskabets skove og ikke mindst de vigtige skovbryn.

Derfor er det særligt skuffende at erfare, at der er fældet seks gamle egetræer på det kommunalt ejede areal op langs med Skovbrynet i Skanderborg. De stod som en naturlig udløber af Skvætmølleskovens skovbryn, og de udgjorde sammen med de resterende egetræer netop et - skovbryn. Der er efterladt seks solitære egetræer med stor indbyrdes afstand. Væk er oplevelsen af faktisk at bevæge sig langs et smukt skovbryn, når man færdes på Skovbrynet.

Vejens navn er blevet historisk uden sammenhæng med stedets nye karakter.

1991 blev Skvætmølleskovene med det aktuelle areal fredet under navnet Bakkelyfredningen. I fredningsbestemmelserne står, at »de på området værende løvtræsarealer skal bevares«. Efter fældningen af de gamle kæmper har dette sted ikke længere den karakter af skov, det skal have.

Vi har målt omkredsen af et par af de efterladte stubbe til henholdsvist 3 meter og 2,65 meter Det drejer sig altså om gamle træer, hvilket bekræftes af årringene, der tyder på de havde en alder på mellem 125 og 175 år og måske endda lidt mere.

Et egetræ er en verden fuld af liv

Sådanne gamle egetræer er hele økosystemer i sig selv. Mange forskellige arter af mosser, svampe, insekter, dyr og fugle lever på og af egetræer. Op mod 1.000 forskellige arter af liv er tilknyttet egetræet. Om foråret nyder bier godt af egens pollen, om sommeren er der et mylder af insekter, for eksempel mange forskellige arter af biller og deres larver. Desuden løber edderkopper og bænkebidere med meget mere glade rundt på træet. 

Dette kriblende mylder af liv danner grundlag for at mange fugle finder føde på træet – træløber, spætmejse og mange flere. Om efteråret samler egern og skovskade træets frugt – agern. Skovskaden kan gemme flere tusinde agern i skovbunden som forråd til vinteren. Alt dette er præcis den biodiversitet, Skanderborg Kommune påstår, den vil sikre og forbedre; men som man her altså har ladet hån om!

Hvorfor fælde gamle ege med stor natur- og rekreativ værdi?

Det er uforståeligt, at man har fældet gamle egetræer på et sted, hvor de skulle have været sikret mod noget sådant. Egetræerne havde både meget høj naturværdi og meget høj landskabsværdi. 

Naturfredningsforeningen har spurgt forvaltningen, hvad begrundelsen for indgrebet har været? og hvilke overvejelser i forhold til natur, biodiversitet og fredningsbestemmelser, har man gjort sig inden fældningen?

Det er Naturfredningsforeningens vurdering, at indgrebet på ingen måde har forbedret naturtilstanden eller øger biodiversiteten på Skovbrynet. Tværtimod.

Det smukke skovbryn havde stor rekreativ værdi for mennesker, der færdes i lokalområdet, hvad enten man kom forbi i bil på vejen, eller man gik tur på stierne bag træerne.

De manglende egetræer vil blive savnet af mange!