Debat: Parkering ved Skanderborg Sundhedshus
Jeg havde forleden en aftale hos Skanderborg Sundhedshus en torsdag klokken 10.30 og kom omkring klokken 10.15.
Var der parkeringspladser ledige nogen steder – nej, mange holdt flere steder, hvor man ikke måtte holde, og det blev jeg så også nødt til for at holde min aftalte tid.
Så er det jeg spørger - er parkeringsområdet for de ansatte eller er det for de besøgende?
Jeg talte 60-70 biler på området, og mens jeg tog en smøg ved min bil efter mit fem minutters besøg, kom der omkring 15 køretøjer med måske det formål at skulle til prøver eller i behandling hos de praktiserende læger eller hos sundhedsklinikken til blodprøvetagning – eller som besøgende hos Bellis til en kop kaffe og en ostemad i samvær med andre pensionister i en halv times tid.
Forgæves kørte de ud igen – og flere trods udkørsel forbud mod Sygehusvej ignorerede de fleste.
Jeg var af nysgerrighed efterfølgende på tagparkeringen hos Bloms for at se, om der var ledige pladser – og jo, men alligevel nej, ikke for gangbesværede med rollator, kørestol eller krykkestok fra Bloms til Sundhedshuset.
Selv ude på Vesterskovvej var det ikke muligt at parkere sin bil i ganske kort tid – alt var optaget på højre og venstre siden af vejen.
Er der noget vi allesammen kan gøre bedre, så alle har mulighed for at komme til…
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d