Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Veteranpolitik: Ingen opdatering, men dog tiltrængt præcisering

Stod det alene til os konservative fik veteranpolitikken i Skanderborg Kommune en opdatering. Den gældende politik fra 2016 omfatter kun folk udsendt af forsvaret, men ikke de mange andre faggrupper - for eksempel sygeplejere, læger, politibetjente og folk fra diverse NGO’er - der også sendes ud i verdens brandzoner. 

Vi er af den opfattelse, at politikken også skulle omfavne dem. Dette skyldes ikke mindst de senere års udvikling med krig og kriser, der er rykket helt ind i Europa siden Ruslands invasion af Ukraine. Det er derfor højaktuelt, at politikken bliver opdateret.

På seneste møde i Sundheds- og omsorgsudvalget (SOU) foreslog undertegnede og Venstres Jens Szabo, at politikken skulle opdateres. Men desværre ville flertallet på et efterfølgende møde i Økonomi- og erhvervsudvalget (ØE) ikke være med. Dog lykkedes det på ØE-mødet at få præciseret, at veteranindsatsen skal favne alle, der har været udsendt - om end det ikke skrives ind i politikken. Det er trods alt et lille, men væsentligt skridt i den rigtige retning. 

For snart tre år siden foreslog vi konservative, at Skanderborg Byråd skulle revidere veteranpolitikken. På daværende tidspunkt var der ikke opbakning til en revision. Dog blev den veterankoordinator, vi længe havde efterlyst, indført ved et efterfølgende budgetforlig. Til forligspartiernes ros blev det vedtaget, at den ny koordinator skulle tage sig af alle udsendte - det vil sige også personer, der havde været udsendt af andre end forsvaret. 

Det hilste vi konservative selvsagt velkommen, men påpegede også, at praksis og politik dermed ikke hang sammen. For veteranpolitikken omfavnede fortsat kun dem, der er udsendt af forsvaret, mens budgetaftalen udtrykkeligt nævnte, at veterankoordinatoren skulle favne bredt i sit arbejde. Det vil sige også yde støtte til udsendt sundhedspersonale med flere.

Og det er noget rod. Politik og praksis må nødvendigvis hænge sammen. Netop derfor foreslog undertegnede og Jens Szabo (V), at politikken skulle opdateres, så den lever op til virkeligheden. Det lykkedes os som bekendt ikke. Men præciseringen fra mødet i ØE er væsentlig. For fremover sikres det utvetydigt, at indsatsen skal omfatte alle udsendte i konflikt- og krigszoner.

Med tanke på de usikre tider, vi lever i, kan det vise sig klogt. Derfor glæder vi konservative os over at have fået denne lille, men meget vigtige præcisering gennem nåleøjet. Men arbejdet for at få opdateret veteranpolitikken fortsætter.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.