Kom hviledagen i hu
I forbindelse med debatten omkring Bededag, var Ribes biskop én af de første, der stod frem i medierne og formulerede noget om hvorfor det er problematisk sådan bare at sløjfe en helligdag.
Vi har brug for åndehuller, skæve fridage, hviledage, sagde han blandt andet »Med plads til eftertænksomhed og ro. Eller til at være sammen med dem, man ikke har haft tid til at se i ugens (eller månedens) løb.« Det har han ret i.
Hviledage er vigtige. Gerne én om ugen. Det er helt bibelsk: Gud skabte det hele på seks dage, og den syvende hvilede han. Mennesket blev sat ind i den ramme og den rytme: altså til at hvile hver syvende dag (deraf muslimernes fredagsbøn, jødernes sabbat, de kristnes søndag).
Vi har brug for åndehuller.
En ugentlig hviledag, der tages alvorligt. Det kunne jeg godt tænke mig at praktisere i mit liv.
Der er forsket i det. Det er undersøgt og gennemprøvet, og en ugentlig hviledag gør en forskel. Engang var hviledag at holde helt fri fra fysisk arbejde. Sætte sig ned og læse avisen, ryge en pibe tobak, strikke, drikke en kop kaffe med naboen eller familien. Bevægede man sig særligt udenfor matriklen, var det for at gå i kirke. Pause fra hverdagen. Søndagen var hviledag.
Kirkegangen har vi stadigvæk, Gud ske lov. Men ellers ikke meget af tidligere tiders søndagsro. Det kommer vi heller ikke tilbage til. Det skal vi nok heller ikke. Men derfor kan man jo godt tage historien med og se, hvad der engang virkede, og så tænke det ind i vores tid på en ny måde. Og vi har brug for hviledage, for at restituere, for at leve, for at bryde med alle hverdagens krav. Om du så hviler ved at gå off line, gå tur, ligge på sofaen, gå i kirke, tage på familiebesøg - bare du får det hvil det er at bryde med hverdagen.
Jeg har ikke nogen brændende mening om bededag. Men jeg vil gerne huske søndagen, hviledagen, åndehullet.
»Det lugter lidt af selvhjælp, det her,« vil nogen så sige. »Endnu noget, man burde gøre, for at optimere sit liv. På linje med daglig motion, og alkoholfri januar, og syv stykker grønt om dagen.« Jo, det er selvhjælp, men ikke for at optimere og effektivisere.« Måske nærmere for at øve sig i det modsatte, og det kunne være at stå af og sige til sig selv: »Man behøver ikke slå til 24/7. Det er jo nok, at man er til. Alt ud over det vil altid være tilfældig bonus« (frit efter Tomas Sjödin, forfatter til bogen ”Det sker, når du hviler”.)