Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Gudstjenestens fremtid

Artiklens øverste billede
Kristian R. Skovmose. Foto: Presse

I folkekirkelige kredse er gudstjenesten: form og indhold til debat.

Rapporter, konferencer, møder og meget mere har de sidste år dannet rammen om debatter og fået os til at tænke. Også lokalt i Skanderborg kommune gør menighedsråd sig løbende tanker om f.eks. hvordan, hvornår og så videre., der skal holdes gudstjeneste. Vi præster har de seneste par år været samlet til konventer, hvor blandt andet dygtige teologer har beriget os med relevant viden.

Som kirke skal vi sikre, at gudstjenester på den ene side holdes i tråd med vores trosgrundlag, og på den anden side på en måde, der appellerer til og giver mening for mennesker i nutiden.

Uge 41 drog jeg sammen med en lille flok kolleger fra det ganske danske land til Hildesheim i Tyskland. Her er oprettet: ”Michaelis Kloster. Evangelisches Zentrum für Gottesdienst und Kirchenmusik”. Her gør højtuddannede og erfarne kirkefolk: Teologer, præster, musikere, diakoner m.fl. sig tanker om gudstjeneste og kirkemusik, og der holdes kurser for tyske kirkefolk. Her i oktober var vi en grupper danske præster, der havde dristet os indenfor.

I løbet af de fem dage, vi opholdt os på stedet, blev vi præsenteret for og arbejdede ud fra adskillige tilgange til gudstjenesten, som ikke er vanlige i min folkekirkelige verden.

Blandt andet vover man at stille spørgsmålet, hvad der giver en gudstjeneste kvalitet? En af indgangene tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvis du kommer til en restaurant, hvad er så ”grundlæggende, væsentligt og begejstrende”. Hurtigt voksede en lister frem.

Efterfølgende blev vi udfordret til at anlægge den samme tilgang til en gudstjeneste. Hurtigt listede vi blandt andet:

For det grundlæggende: Der skal være ryddeligt, rent, varmt og venligt. Der skal være pæne blomster og lys. Desuden er det godt, hvis der er flere mødt frem.

Som kirke skal vi sikre, at gudstjenester på den ene side holdes i tråd med vores trosgrundlag, og på den anden side på en måde, der appellerer til og giver mening for mennesker i nutiden.

I forhold til det væsentlige: Man skal føle sig velkommen og kunne synge med. Gudstjenesten skal være velforberedt. Der skal være en fornemmelse af nærvær, og at det er autentisk.

Når det handler om at opleve begejstring, kunne det for eksempel bero på: En varm velkomst, at blive berørt af liturgi og musik, eller opleve en fornemmelse af, at Gud er der.

Grundlæggende er der ikke ét facit, men øvelsen åbner øjnene for, at vi er forskellige mennesker, og at vi i forskellige livssituationer påvirkes forskelligt. Øvelsen kan få menighedsråd, ansatte og menighed til at reflekterer over, at alt hvad der gøres, eller ikke gøres, kan have en enorm betydning for, hvad vi får med hjem fra en gudstjeneste, og om vi får lyst til at komme igen.

Under kurset blev vi præsenteret for nogle kirkemusikalske overvejelser, som den evangeliske kirke og centrum for liturgi og kirkemusik havde gjort sig. Med fremtiden for øje, er man nogle steder i Tyskland i gang med at åbne sig mod en bred vifte af musikalske genre i gudstjenesten. Klassisk, pop eller rock – alle genre kan som udgangspunkt indgå i en gudstjeneste, men kvalitet er et væsentligt fortegn. Den traditionelle klassisk orienterede musiker kaldes i tysk regi ”kantor”.

Men nu er man på vej til at indføre titlen ”pop-kantor”, som skal markere den kirkemusikalske åbning og nytænkning i kombination med fokus på musik af høj kvalitet og dygtige veluddannede musikere.

I vores danske lokale og nationale overvejelser omkring gudstjeneste tænker jeg, at vi ud fra et ønske om, at bevare en levende kristen tro hos mennesker både i gudstjeneste og derfra videre i hverdagslivet, skal vælge den vej, der hedder, både tradition og fornyelse.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.