Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det bedste valg er det lokale

Du behøver ikke vente til den 1. november for at træffe et vigtigt valg. Allerede nu kan du påvirke, hvordan fremtiden skal se ud, lige der, hvor du bor. Mens politikerne fører valgkamp og efterfølgende skal blive enige om, hvem der skal danne regering og på hvilket grundlag, kæmper de lokale forretninger og andre mindre virksomheder med faldende købekraft og stærkt stigende energipriser.

For el-måleren står ikke stille, selv om Christiansborg gør det. Slagtere, bagere, fiskehandlere, købmænd og mange andre forretninger kæmper i øjeblikket med regningerne. Ovne, kølediske og frysere skal nu engang have en vis temperatur. Energiomkostningerne er på kogepunktet, mens danskernes tro på fremtiden er på frysepunktet. Det er kærkomment, at valgkampen tvinger politikerne til at komme væk fra Christiansborg, ud i virkeligheden og se hverdagsrealiteterne i øjnene.

Mange steder tjenes der ikke nok til at kunne holde forretningen kørende, og vi har allerede læst alt for mange historier om, hvordan mindre forretningsdrivende har måttet låse døren for sidste gang. Hvordan dét, de og generationer før dem, har brugt oceaner af timer, år og kræfter på, tilsyneladende ikke længere har en fremtid. Mange forretninger er allerede lukket. Andre tærer endnu på en hårdt tilkæmpet, men ofte ikke særlig stor, egenkapital. En egenkapital, der måske skulle sikre pensionen eller et generationsskifte, men nu skrumper måned efter måned.

At vælge at lukke er ofte ikke noget valg, og sker det, sker det med blødende hjerte. Både hos ejeren, dens medarbejdere og lokalområdet. Nogle steder er det særdeles trælst, at en forretning forsvinder. Andre steder er det ligefrem katastrofalt for nærområdets fremtid. Vi kender den onde cirkel: byen bliver mindre attraktiv, huspriserne falder, tilflytningen forsvinder, skolen må lukke og det lokale liv slukke. Inflationen har gjort os alle fattigere, men vi har slet ikke råd til at miste de forretninger, der ikke bare definerer vores område, men udgør en uundværlig rygrad for det lokale liv og udvikling.

Det er blevet særdeles tydeligt, at den globale misharmoni også sætter tonen lokalt. På samme tid hænger verden alt for meget og alt for lidt sammen. Følelsen af magtesløshed sniger sig ind, men den gode ”nyhed” er, at vi faktisk kan handle. Sådan helt bogstaveligt. For langt de fleste kan gøre noget, og det er valg hver dag, valget er dit.

Der er næppe nogen tvivl om, at der er husstande, for hvem de seneste måneders kedelige begivenheder, har gjort det særdeles vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Konsekvenserne er hjerteskærende og virker helt ude af takt med den moderne og sikre tid, vi troede, vi var en del af.

Men der er også andre, der sagtens kan mærke de stigende priser, men for hvem tilbudsjagten endnu mest er en sport og ikke en nødvendighed. Nogen for hvem apps med aktuelle el-priser er blevet det nye Facebook. Nogen, der måske plotter Klitmøller frem for Kos i feriekalenderen og som overvejer lidt færre og lidt mindre julegaver i år.

Pengene rækker tydeligvis ikke så langt som før, men vi må ikke kun tænke på, hvordan opsparingskontoens saldo ser ud efter næste måned, men tænke over, hvad det er for en by og en egn, vi vil stå tilbage med, når alting forhåbentlig bliver lysere.

Den ekstra, varme trøje, uldsokkerne, farsen, fisken og rugbrødet bør hentes lokalt. Det er godt for benzinregningen, og heldigvis er der ikke gået inflation i kvalitet og god service. Lad årets handling, men ikke årets ord være ”lyseslukker”.

Til allersidst en velment og – indrømmet – lidt selvisk opfordring: spar på din strøm – læs papiravisen. Tak fordi du også på den måde er med til at støtte sammenhængskraften lokalt, når den globale samhørighed er forsvundet. Sæt krydset, hvor du vil, men brug pengene lokalt. Det er et godt valg.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.