Hyldest til Skanderborg: En fremmed red forbi
Indsamlede personlige indtryk fra et uanmeldt besøg i vidunderlige Skanderborg.
Pludselig var de der. Ud af intet dukkede de op midt i bølger og brænding. Årets ni venus-skumfødte studenterbrød af begge køn i al deres prangende skumfidus-glasur. Et hørbart syn for guder! Svingende, jublende, triumferende drev de hovedkuls sejrs-hærgende igennem byens gader. Ærbødige og høflige unge menneskebørn i en tung skysovs af bedreviden, påsat deres opsigtsvækkende varemærke: 2022-studenterhuen.
Et saligt og bedøvende overfald fra Dronning Dagmars ni drenge og piger i forventet euforisk-stilistisk 2022-udgave. Unge og henrivende. Sultne på at pakke deres liv og hinanden ud og komme igang. »Klar - parat - start.
Alle ni af slagsen bød sig straks til med kåde storspillende body-muskler overfor ”Den gamle Mand med gul stok & sort knæbind” samt hans ledvogter-følgeskab. Ønskede os alle et hjerteligt »Velkommen« til deres Skanderborg.
Byens topnye badekar påsat en overproportional fodskammel – eller er det en musetrappe – besat af de juvinile, overkåde brusehoveder lod fest, farver og Dannebrog regne ned over folk og fæ fra det verdensfjerne Berlin.
Uhhh – hvilken patriotisk hjemstavn.
HOVSA? – hvad skete der nu blot her? Lige foran snuden på de fremmede” på helheste fra Berlin. Hvilken dynamitiserende ung be-gejstring reflekteredes her af byens mange lurende gadespejle. Hvilken kærlig »gå-i-byen-røvfuld« udgik fra disse drivende småflokke af statsligt certificerede, nybegavede, krøltoppede, forlokkede bibliofile brushoveder.
»Velkommen fremmede til vor by. Rid trygt ind i vor stad og sadl jer af.« Glædesstrålende bød dette års blomsterskum af Danmarks Ungdom 2022 ”Agnethe og Havmand og otte børn” ind i de varme boglige stuer i Skanderborg. Og gu’ var der kiks, egns-bjesk, bank og rævekager – osse til fuldvoksne børn i ledsagelse.
»Ih altså, fremmede. Tud ud - og ta’ en ekstra kiks fra Skanderbodens gæstfrie overflod. Året rundt.«
Summa Summarum: Et saligt og bedøvende overfald fra Dronning Dagmars ni drenge og piger i forventet euforisk-stilistisk 2022-udgave. Unge og henrivende. Sultne på at pakke deres liv og hinanden ud og komme igang. »Klar - parat - start.«
Hu’ - hu’ - hu’ og dertil passende fikse pandebånd. Hvem af disse ni prydelige dydsmønstre kommer monstro fremover til at tegne by, borgerskab og fædreland med trekant, lineal og skolekridt?
124 år tidligere hamrede kanonen i røg og damp oppe på Skanderborg Slot i 1898 (længe før Rasser fandt ind på skovbane og stier og frem til sine navnkundig delikate pølser) faldt Danmarks fortsat største medaljebehængte tegneserie talent ud af røret: Arkitekten Christian Frederik Møller.
Den dag i dag er C. F. Møllers Tegnestue stadig Danmarks største, og dertil mest kendte tegnestue for arkitekter og begavede godtfolk. Danmarks byggematador. En mand fra provins og småkår. En mand støbt og hærdet op i Skanderborg. Eksport så det runger og buldrer mellem Skanderborgs smalle gader, brolagte stræder, dunkeldybe kældre og hyggelige småfyldte caféer. Udvikling uden en tilsvarende forandring forbliver fatamorgana.
Netop nu tumler således et skummende, oprørt og opstemt hav af danefæ og ungmøer rundt nede i Berlins gadelandskaber. C. F. Møller’s stolte afkom (og dertil kongelig hofleverandør) fra byernes by, Skanderborg, bygger nu midt inde i Berlin det supernye tyske Umweltministerium. Kvalitet - kvalitet - kvalitet. Danish Design.
Bygherren er såmænd dansktalende vicekansler Robert Habeck med samtlige sine fire sønner solidt anbragt nordpå i dansk muld medsamt mager.
Hva’ba venner? Drømme skal så sandelig lokaliseres og udleves. Krudt, kugler og talent (uden synlige grænser) udgår til stadighed dagligt fra ”Det kongelige Skanderborgs” brystværn.
Kun een ud af ti røde Ras’pølser bliver statistisk set til noget. Ligger lunt og blødt i samfundets pølserende foret med løg-dynedun. I kåbe og i slåbrok. Hvilken af vore ni jomfruelige ”kære-røde-pølser” i svøb på bålpladsen foran Bybadet får mon lov til at beholde deres hat, stok og briller - og således af egne kræfter kravle helt op på Mor Dagmars krikke. Ligesom byens skarpeste foregangsmand, tegnetrolden C. F. Møller in persona gjorde det i fordums tider.
Vores første og største rektor i 1965 (udenfor Kjøbenhavns volde) på den navnkundige fødselsanstalt for genier: ”Århus Arkitektskole”. Frøet og kimen blev endnu engang sået i Skanderborgs sprudlende muld. Slog derpå vanen tro sine drabelige rødder, ligesom vore ni hatte- og bægersvingende rødder anno 2022.
Skål og tillykke med jeres eksamen medsamt de slidte buksebage. Moder Skanderborg bukker og nejer, klar med raslebøssen for jeres videre fremstormende succes.