Vilde Trump-udmeldinger fra de Konservative
På sidste byrådsmøde besluttede et flertal, at Holmens Camping i Ry ikke skulle omdannes til en feriepark.
Den beslutning har fået De Konservative til at gå helt i selvsving og blandt andet udråbe Dansk Folkeparti til at være et venstrefløjsparti, citat: »På seneste byrådsmøde valgte venstrefløjen at sige nej til en ny feriepark i Ry.«
Herefter tages det store ordforråd i bruge, citat: »Vi er mildest talt forbløffede over flertallets og borgmesterens fodslæbende og bagstræberiske tilgang til turismen og udviklingen af Ry-området.«
I og for sig er det komisk, at jeg bakker op om den konservative miljøpolitik, samtidig med at jeg bliver udskammet som fodslæbende og bagstræberisk af De Konservative i Skanderborg.
Med beslutningen går venstrefløjen fuldstændig imod flere års byrådsarbejde med udvikling af turisterhvervet.
Som medlem af samme blå blok, som Venstre, Ny Borgerlige og ja, De Konservative, kan jeg ikke udtale mig om hvilke motiver, de andre partier havde, udover hvad jeg kunne lytte mig til på byrådsmødet – men jeg må tage afstand fra De Konservatives ordvalg om, at jeg blandt andet er ”fodslæbende og bagstræberisk”.
Jeg ”lyttede” til de høringssvar, der kom, men også dem, der ikke kom. Visit Aarhus anførte f.eks., at de fandt det for tidligt at tage stilling til det konkrete projekt. Fra Ry City forening havde jeg håbet på indspil fra, og ja, så kom der en række andre høringssvar, hvortil jeg tog stilling ud fra.
Noget, der gjorde indtryk, var kommentarer fra Salten Langsø Skovadministrations, der på vegne af ejerkredsen bag Salten Langsø-området gjorde opmærksom på deres bekymring for såvel kommunens som lodsejernes mulighed for at styre en lovlig færdsel, men også Miljøstyrelsen, der gjorde opmærksom på, at ændringer i området potentielt kunne være i konflikt med nationale interesser, blandet andet på grund af beliggenhed nær et Natura2000-område.
I De Konservatives naturpolitik, der er udstukket fra Christiansborg, står blandt andet; »Vi skal bevare den smukke danske natur. Bugtende åer, smukke kyster og grønne skove. Den danske natur er uvurderlig.«
I og for sig er det komisk, at jeg bakker op om den konservative naturpolitik, samtidig med at jeg bliver udskammet som fodslæbende og bagstræberisk af De Konservative i Skanderborg.
Jeg argumenterede på byrådsmødet for, at byrådet skal være til sinds at bistå Pantheon A/S, hvis de vil prøve til et andet sted.
En opfordring herfra skal lyde, at Pantheon A/S går dialog med kommunen om at finde et andet egnet sted.
En anden opfordring skal være, at De Konservative dropper Trumpretorikken overfor politiske venner, men også politiske fjender.