Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hviletid – alenetid

Artiklens øverste billede

Mange har oplevet, at en bemærkning rammer og bliver ved med at kredse i tankerne.

Til et fagforeningsmøde for præster (ja, præster har også en fagforening, og den hedder helt enkelt Præsteforening) præsenterede forskellige præster, deres tanker om det at være præst. Her ramte en bemærkning og hviletid og alenetid mig, nemlig betragtningen; Jesus hvilede og var alene.

Behovet for hviletid og alenetid er ikke nyt, ser vi, og man kan dybest set undre sig over vores manglende evne til i praksis at indarbejde de to elementer i vores liv.

Som i alle andre brancher var mængden af arbejdsopgaver, arbejdstid og privatliv oppe at vende til præsteforeningsmødet. I relation til arbejdstid nævnte en mødedeltager, at der i mange protestantiske lande er en høj arbejdsmoral og en voldsom tendens til at fokuserer på effektivitet.

Hvilke brancher kender ikke til det?

Effektivitet og høj arbejdsmoral kombineret med et stort engagement, går i blodet på mange af os. Det er på den ene side godt, men på den anden side kan det tage så hårdt et tag i mennesker, at det gode bliver en byrde, der direkte skader liv og helbred.

I nogle tilfælde fører det til stress og udbrændthed, og for eksempel familielivet bliver påvirket i en uheldig retning.

Der er så meget vi bør. Der er i alle brancher høje forventninger fra os selv og fra andre i forhold til vores arbejdsindsats og udkommet af den.

Ind i al bekymring og beklagelse sagde en på præsteforeningsmødet: Jesus prioriterede hviletid og alenetid, og det kan være en inspiration for os.

I Matthæusevangeliet kan vi blandt andet et sted læse; Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede.

Og da det var blevet aften, var han alene dér. Og et andet sted hører vi: Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Evangelisten Markus fortæller: Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.«

For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene.

Behovet for hviletid og alenetid er ikke nyt, ser vi, og man kan dybest set undre sig over vores manglende evne til i praksis at indarbejde de to elementer i vores liv.

Forhåbentlig kan opmærksomheden på, at der skal være plads til både hviletid og alenetid, bevæge os i retning af at give det løbende prioritet.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.