Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ja til NATO, men Nej til EU-hæren den 1. juni

Artiklens øverste billede
Martin Frausing Poulsen. Pressefoto

Altinget, der er en partipolitisk uafhængig netavis om dansk politik, offentliggjorde i slutningen af december måned en meget interessant artikel: ”Halvdelen af danskerne generelt havde lav tillid til de folkevalgte politikere”. En meget interessant analyse, ikke mindst i forhold til den kommende folkeafstemning om EU-hæren.

Fra min politiske ungdom i begyndelsen af firserne, hvor jeg var aktiv Konservativt partimedlem, husker jeg tydeligt Poul Schlüters udtalelser i 1986, da vi stemte om EU, hvor han sagde: “Unionen er stendød”. Det viste sig at være en løgn, for EU er vokset uhæmmet siden, og siger vi ikke fra, er Europas Forenede stater en realitet. Sker det, er det farvel til fædrelandenes Europa, som vi kender det i dag.

Aktuelt er det de Radikale, der taler i tunger, for på partiets hjemmeside er et af hovedargumenterne, at man roligt kan stemme ja, da Danmark vil have vetoret i forsvars- og udenrigspolitiske spørgsmål i EU. I marts måned deltog den radikale partiformand Sofie Carsten Nielsen i et interview på DK4, hvor hun gør det klart, at hun selv mener, at EU-landenes vetoret – også Danmarks – skal afskaffes.

EU har i sin selvforståelse fået storhedsvanvid. Det skal være større, det skal stikke dybere og det skal omklamre flere og flere selvstændige lande. Visionen er ikke hemmelig. Det er heller ikke hemmeligt, at de mest magtfulde EU-ledere, for eksempel Emanuel Macron og Ursula von der Leyen, kæmper for, at det skal blive nemmere at træffe flertalsbeslutninger uden besværlige VETO-retter. Den 9. maj talte kommissionsformand Ursula von der Leyen på en EU-konference i Strasbourg for, at enstemmighed på nogle områder ikke længere giver mening, og der kan være behov for traktatændringer.

Det er en udbredt myte blandt EU-entusiaster, at EU har skabt fred i Europa, selvom det indiskutabelt er Nato. Beviset herpå finder man blandt andet hos Finland og Sverige, der ikke kigger mod EU men mod NATO.

’EU og Nato er ikke hinandens modsætninger,’ lyder det. Nej, og desto mere grund er der til at satse på Nato. Det er en udbredt myte blandt EU-entusiaster, at EU har skabt fred i Europa, selvom det indiskutabelt er Nato. Beviset herpå finder man blandt andet hos Finland og Sverige, der ikke kigger mod EU men mod NATO.

“Ingen kan tjene to herrer”, og vi er derfor nødt til at satse på NATO. Det underbygges af forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen, der har udtalt til DR, citat: - Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt ’ja’ til at sende nogen ud i EU-tjeneste, så kan vi ikke sende dem i Nato-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene.

Jeg er stolt over, at Danmark har været med i NATO siden stiftelsen i 1949, selvom jeg er skuffet over, at forskellige statsministre fra Venstre, Socialdemokratiet og Konservative klart har lavet aftalebrud og ikke brugt de 2 procent af BNP på NATO, der var aftalt. Tragikomisk er det de samme uansvarlige partier, der nu argumenterer for en EU-hær, velvidende at de har været med til at ”udsulte NATO”.

Jeg håber, at de fleste vil satse på NATO og sige Nej den 1. juni. Bliver det et Nej den 1. juni, tør jeg godt love, at danskerne bliver spurgt igen, og det vil de blive, indtil Ursula von der Leyen får sin EU-hær, uden vetoret.

Stem NEJ den 1. juni for Danmark og NATO´s skyld.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.