Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Held og lykke med at få responstiderne ned

Tak til formanden for Skanderborg kommunes nye sundheds- og omsorgsudvalg Jens Szabo, fordi han forsætter min kamp med Regionen om at få bedre responstider på ambulancerne i Skanderborg kommune. Indtil nu har det taget næsten otte år for at få bare en lille forbedring, nemlig en base station på brandstationen i Ry, men meget lidt har det hjulpet.

Det har været op ad bakke, for ikke alle i Skanderborg byråd har været enige om, at det var en opgave for byrådet at kæmpe for en forbedring, og mange af politikerne i Regionsrådet på tværs af partierne har ikke turdet at røre ved området, fordi at man var bange for at miste stemmer, og nogle måske fordi - at hvis tingene omkring de præhospitale område blev belyst - havde man en dårlig sag.

I Region Midt har man i mange år modsat andre regioner i landet haft sin forkærlighed for akutlægebiler, noget man har overklistret regionen med. De er dyre, koster op til ca. 20.000 kr. i døgnet, og så har det vist sig, at det er meget svært at skaffe personale til disse biler, hvilket betyder, at de til tider må blive i garagen og ikke kan yde den lovede hjælp til borgerne i Regionen. En anden ting er, at flere af akutlægebilerne kun kører 2-3 ture i døgnet, og her kunne det være interessant at se, hvor mange af disse opgaver det har været nødvendigt at sende en læge afsted til. Jeg er overbevist om, at mange gange har ambulanceredderne kunnet løse opgaven.

Man kan roligt fjerne 4-5 af de nuværende akutlægebiler og i stedet indsætte ambulancer og akutbiler, bemandet med paramedicinere, og så give redderne den samme uddannelse, som man har i de andre regioner i landet.

John Haarup Laursen, Stjær

Den nuværende regionsformand har tidligere reageret på et af mine mange læserbreve vedrørende sagen, og han har udtalt, at når man bor vest for E 45, skal man ikke forvente samme service, som dem der bor øst for. Jeg tror ikke, at os der bor på landet stiller samme krav, som dem i de store byer, men det virker mærkeligt, at man opretter en akutbil med i paramediciner i Århus området, hvor responstider ligger på over 90 procent. Sund fornuft siger, at det nok havde været bedre at placere den ude i de områder, hvor tiderne er meget dårligere.

Økonomien bliver altid nævnt som en udfordring, men hvorfor indser Regionsrådet så ikke, at de har fejlet. Man kan roligt fjerne 4-5 af de nuværende akutlægebiler og i stedet indsætte ambulancer og akutbiler, bemandet med paramedicinere, og så give redderne den samme uddannelse, som man har i de andre regioner i landet. Det kunne betyde, at hjælpen ville være hurtigere fremme, og at responstiderne dermed ville blive langt bedre.

Jeg er helt sikker på, at et af argumenterne for de dårlige responstider skyldes mangel på reddere til at bemande ambulancerne. Også her er Regionen nødt til at kikke ind ad, for jeg mener, at det er deres egen skyld. Det ligger først og fremmest tilbage til, da man indsatte sygetransportbiler. Her var der mange nyuddannede og ældre reddere, der stoppede, da de blev sat til at køre sygetransport, på grund af blandt andet forkerte overenskomster, og senere har man ikke lavet virksomheds overdragelser, som sikrede redderne job, når der kom en ny operatør i et område, men i stedet måtte redderne søge deres egne jobs. Det har også kostet reddere.

Men god kamp, Jens Szabo, og endnu engang tak fordi du vil kæmpe for sagen og lad os håbe, at Regionsrådet på et tidspunkt kommer til fornuft og erkender, at det er for borgerne, de skal arbejde, og at vi ikke vente til næste valg, inden der sker noget på området.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.