Debat: Solcellerparker spredt ud i landskabet, eller som en klimaø

Copenhagen Green Energy, udvikleren bag to forslag til solcelleparker, skitserer to udfordringer.

For det første opfordrer udvikleren fra Copenhagen Green Energy til skabe en fælles politik på tværs af kommunerne. Det mener jeg ikke vi skal.

Det er de lokalt valgte byråd, som udvikler egne politikker og skaber retningen i den enkelte kommune. At pille ved det kommunale selvstyre tror jeg ikke er vejen frem. I stedet ser jeg positivt på at ensrette de forskelligartede processer og tilgange til udviklingsprojekter på tværs af kommunegrænserne.

Kommunegrænser er en socialkonstruktion. Klimakrisen, biodiversiteten og vandkvaliteten aner ikke, hvilken kommune de ligger i. Derfor skal vi turde se igennem vores menneskeskabte barrierer for bedre at kunne løse de universelle udfordringer, der truer os.

Inden for adfærdsdesign ved man, at lethed altid slår motivation. Derfor er udgangspunktet, at det man gerne vil have mere af, skal man gøre let. I Socialdemokratiet vil vi gerne gøre det let at udvikle grønne projekter.

For det andet problematiserer udvikleren nedskaleringen af de to solcelleparker, som Copenhagen Green Energy har budt ind på i Skanderborg Kommune. Udvikleren henviser til, at man ender med mange små VE-anlæg over hele kommunen i stedet for at skabe en slags indlands-klimaø, hvor vi koncentrerer mængden af solceller og vindmøller.

For mig som politiker i Skanderborg Kommune er det mere interessant at kigge på, hvilke jorde vi udtager til VE-anlæg end den endelige størrelse på anlægget. Når vi udtager de rigtige jorde, giver vi biodiversiteten 30 års fri udvikling og kan skabe grønne korridorer med masser af dyre- og planteliv.

Samtidig kan vi strategisk sikre vigtige grundvandsområder en 30 års pause fra sprøjtemidler og pesticider. Desuden har vi en forpligtelse overfor vore borgere i de berørte områder og endeligt en forpligtelse over for fredninger og forskellige beskyttelseslinjer.

VE-anlæg med solceller og vindmøller er et nødvendigt onde i den verden, vi har skabt – lige som veje, mobilmaster og andre installationer. Vi vil helst ikke se på dem, men vi er meget afhængige af dem. Det samme gælder for solceller og vindmøller. Jeg tror, at de fleste efterhånden er parate at have udsyn til solceller vel vidende, at det er nødvendigt for at sikre en grøn fremtid – måske en fremtid i det hele taget.

Midtjyllands Avis har desuden i dag en leder, som påpeger, at vi i Skanderborg Kommune har haft ansøgningerne liggende i to år. Det er rigtigt, at der har været åbent for ansøgning i to år.

I de to år har vores administration løbende været i dialog med udviklerne. Men ansøgningsfristen udløb først i januar i år – altså for blot tre måneder siden.

Nu er den politiske proces startet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi inden årets udgang har truffet afgørelser på de fire ansøgninger, vi har fået, så vi kan komme hurtigt videre med den vigtige grønne omstilling.