Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvor skal pengene og pædagogerne komme fra?

Artiklens øverste billede
Thomas Cordtz er byrådsmedlem for Det Koncervative Folkeparti. Arkivfoto

Skal vi have flere pædagoger i vores daginstitutioner? Ja, gerne! For os konservative er det en topprioritet at løfte børne- og skoleområde og sikre bedre vilkår for familierne. Men at sikre flere voksne i vores daginstitutioner er først og fremmest en kommunal opgave og skal ikke dikteres fra Christiansborg.

Netop derfor er det så trist, at nogle partier i seneste folketingsvalgkamp følte sig fristede til at kaste sig ud i løfter om minimumsnormeringer. Kampagnen blev gennemført, uden at partierne havde gjort sig tanker om omkostningernes reelle omfang, eller hvor finansieringen skulle komme fra. Og nu kender vi så regningens størrelse for Skanderborg Kommune. Der mangler finansiering for 20 mio. kr. årligt og 46 pædagoger til vores daginstitutioner.

Èt er regeringens og støttepartiernes indgreb i det kommunale selvstyre - det kommer vi os nok over! Noget helt andet er den økonomiske begmand på 20 mio. kr. som nødvendigvis vil gå ud over andre velfærdsområder.

Tilbage står nu spørgsmålet. Hvor skal pengene komme fra? Og hvor skal alle de ekstra hænder komme fra? Det mangler partierne at anvise. For pengene og pædagogerne er der ikke. Alle vores velfærds- og omsorgsområder skriger på flere hænder, og der er skarp konkurrence kommunerne imellem om de alt for få, der er.

Vi konservative er selvfølgelig klar til at trække i arbejdstøjet og finde løsninger. Men vi mener også, at de partier, der har været med til at promovere kampagnen for minimumsnormeringer - både lokalt og på landsplan - har en særlig forpligtelse til at lægge sig selen og anvise finansiering og løsninger på, hvor de mange ekstra hænder skal komme fra. Hvilke velfærdsområder skal der spares på? Er det skolerne? Ældreområdet? Handicap og psykiatri? Skal skatterne sættes op igen - i en tid med inflation og stærkt stigende udgifter?

For os konservative er det til hver en tid en klar prioritet at skabe gode institutioner, sikre nok medarbejdere og sikre trygge rammer, der giver børn og forældre glæde og tryghed i hverdagen. Men der er også også mange andre omsorgsområder, vi skal tilgodese, og vi skal have pengene til at række. Her har enkelte partier glemt helheden og sat kikkerten for det blinde øje. Men vi vil med spænding afvente deres løsningsforslag - for det kan vel ikke passe, at de har nogen, vel?

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.