»Kommunen betaler for at motivere din ægtefælle til husligt arbejde«

»«……jo du læste rigtigt!

Det gælder selvfølgelig ikke etniske danskere; jeg har nemlig spurgt om det også kunne gælde for mig og min husstand, men det affødte blot latter - hvilket i øvrigt meget godt beskriver på hvilket niveau det her tiltag egentlig er i Danmark anno 2022.

Jeg kan godt lide latter og spurgte også med et glimt i øjet - så ingen kritik af det, det løfter stemningen for mig, når emnet er så langt uden for skiven som det her er i mine øjne.

Det handler om ægtefælleforsørgede kvinder i integrationsprojekter som kan få denne hjælp i forbindelse med, at de skal entrere det danske arbejdsmarked og det kan vel godt lyde “fornuftig” hvis det er det der skal til for at de kommer ud på arbejdsmarkedet, eller hvad?

Er det virkelig en offentlig opgave at sørge for at en ægtefælle bliver motiveret til husligt arbejde?

Jeg er nødsaget til at sætte det lidt på spidsen, for at synliggøre dette vanvid i min optik - for hvad med de enlige mødre og fædre der går på arbejde hver dag, sørger for deres børn, gør rent, handler ind, laver mad, vasker tøj, render til diverse arrangementer i skole/fritid og meget mere? Hvis de kunne få samme tilbud, hvem skulle de så få motiveret? Ingen, for der er kun dem selv.

Er det egentlig fair?

Vi mangler 20 millioner for at kunne honorere statens krav om minimumsnomeringer - i Nye Borgerlige foreslår vi blandt andet at projekter som det her nedlægges når de røde spørger om hjælp til at finde pengene.