Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Gl. Gramvej, Skanderborgs svar på H.C. Andersens Boulevard

Artiklens øverste billede
Gl. Gramvej har udviklet sig til et lokalt trafikhelvede, lyder det i et debatindlæg. Arkivfoto

Kære politiker – Frands Fischer og Claus Leick

Svar til høring af lokalplan nr. 1189 - Glentehøjen, Anebjerg:

Gl. Gramvej har de seneste år udviklet sig til et lokalt trafikhelvede, ikke kun for beboerne men ligeledes for brugerne af det rekreative skovrejsningsområde ved Anebjerggård.

Den tidligere udbygning af boligmassen i Stilling/Gram, Fruering, Virring, Højvangen og hele Anebjerggårds området, samt lukning for gennemkørsel på Anebjerggårdsvej, har medført en kolossal stigning af trafikken på Gl. Gramvej. Vedtagelse af lokalplan 1189 vil medføre en yderligere trafik på den overbelastede Gl. Gramvej.

De trafiksikkerhedsmæssige forhold er virkeligt dårlige for især gående, løbende og andre bløde trafikanter, der færdes langs Gl. Gramvej mellem de rekreative områder

Trafikken omfatter såvel tung trafik, som almindelige personbiler, der skyder genvej via Gl. Gramvej. Trafikstøjen er voldsomt generende for de lokale beboere langs vejen. De trafiksikkerhedsmæssige forhold er virkeligt dårlige for især gående, løbende og andre bløde trafikanter, der færdes langs Gl. Gramvej mellem de rekreative områder. Anvendelsen af Gl. Gramvej med almindelige personbiler for de lokale beboere er tillige trafiksikkerhedsmæssigt farligt, da der køres med langt højere hastighed end vejens størrelse og udsigtsforhold er bygget til.

Gl. Gramvej løber gennem et rekreativt skovrejsningsområde, hvor Skov- og Naturstyrelsen har anlagt rekreative områder på begge sider af vejen. For at få fuldt udbytte af det anlagte stisystem i det naturskønne område, skal borgerne krydse det bugtede vejforløb på Gl. Gramvej med dårlige oversigtsforhold – med fare for gående, løbende, børn og andre bløde trafikanter.

Skanderborg Kommune opfordres hermed til at lukke Gl. Gramvej samt anvise de øvrige trafikanter til at benytte den nyligt udbyggede Frueringvej, der er anlagt langs Fælleden eller Virringvej. Begge veje er større veje med gode oversigtsforhold og anlagt til såvel tung som lettere trafik.

Hvad er Gl. Gramvej for en type vej?

Gl. Gramvej er en tidligere grusvej, som blev asfalteret for mindre en 60 år siden.

Gl. Gramvej er på flere strækninger totalt kørt i stykker, typisk i rabatten hvor vejen svinger men også andre steder langs strækningen, da vejen er så smal at 2 biler vanskeligt kan passere hinanden uden at skulle uden for det asfaltbelagte areal.

Gl. Gramvej er med sit idylliske bugtede forløb åbenlyst ikke projekteret og anlagt til den nuværende til tunge og megen trafik. Vedtagelse af lokalplan 1189 betyder at yderligere trafikanter fra over 100 nye huse vil anvende Gl. Gramvej.

Gl. Gramvej er specielt på strækningen mellem nr. 48 til 63 i en så dårlig forfatning, at det specielt for den bløde trafik er livsfarligt at færdes på denne strækning (ca. 800 meter).

Gl. Gramvej giver med sit bugtede forløb med skarpe sving nogle dårlige udsigtsforhold med farlige trafikale situationer til følge. På strækningen er der ikke mindre end 3 skarpe sving samt 3 uoverskuelige bakketoppe, det der i færdselsloven kaldes ”hvad skal man være særlig opmærksom på”. Ligeledes skal brugerne af hele Anebjergsgårdprojektet passere Gl. Gramvej på denne strækning, det gælder, ridende, cyklende, gående med og uden husdyr samt motionister, det er i de fleste tilfælde med livet som indsats.

Gl. Gramvejs forløb igennem Fruering, skader stendiger grundet den tunge trafik, idet flere stendiger er faldet sammen. Det er ligeledes klart at den smalle bugtede passage igennem Fruering by på ingen måde er projekteret til den voldsomme trafikmængde og ikke mindst den tunge trafik.

Det videre forløb

Beboerne på Gl. Gramvej ønsker, at kommunen vil lukke Gl Gramvej ved at lave en fysisk afspærring et sted på Gl. Gramvej. Kommunen opfordres til at invitere undertegnede til et møde.

Med venlig hilsen

Jørn og Susanne Hansen, Gl. Gramvej 46

Jens og Lone Høgh, Gl. Gramvej 51

Niels Krogh Kristensen og Bente Søndergaard Andersen, Gl. Gramvej 55

Jesper og Linda Jonassen Gl. Gramvej 59

Morten Rostgaard Sørensen og Ann Berit Cramer, Gl. Gramvej 61

Jan og Hanne Storgaard, Gl. Gramvej 63

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.