Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære byråd: Sådan styrker I samarbejdet med virksomhederne

Artiklens øverste billede
Branchedirektør Jakob Scharff, DI, mener, at Skanderborg Kommune kan hente gevinster ved at øge graden af konkurrenceudsættelse. Foto: DI

I Skanderborgs budgetaftale for 2022 blev forligskredsen enige om, at kommunens placering på Dansk Industris liste over kommunernes erhvervsvenlighed skal forbedres fra den aktuelle 19. plads til en top-10 placering.

Forligspartierne vil sætte særligt fokus på akilleshælen ’Brug af private leverandører’, hvor kommunen er placeret i den lavere halvdel som nr. 56 ud af landets 98 kommuner. Jeg har kun ros til overs for den ambition.

Forligspartierne vil sætte særligt fokus på akilleshælen ’Brug af private leverandører’, hvor kommunen er placeret i den lavere halvdel som nr. 56 ud af landets 98 kommuner.

Jeg har kun ros til overs for den ambition. Ved at samarbejde om flere af kommunens opgaver giver man virksomhederne en chance for at byde ind med deres know-how og teknologi, så man som kommune kan blive sikker på, at opgaverne løses effektivt og at borgerne får mest mulig kvalitet for deres skattekroner.

Et helt oplagt sted at starte er på vej- og parkområdet, hvor der både findes mange specialiserede leverandører og et stort besparelsespotentiale.

En DI-analyse viser, at Skanderborg Kommune samarbejder med private om 43 pct. af de udbudsegnede opgaver på vej- og parkområdet, hvilket er under landsgennemsnittet på 45 pct. og langt fra de 76 pct., som de bedste kommuner opererer på.

Analysen viser, at hvis Skanderborg kom op på samme niveau, kunne der frigøres op mod 3,8 mio. kr.

Derudover er der gode muligheder for at hente gevinster hjem på administrationsområdet, hvor Forskningscentret VIVE tidligere har dokumenteret, at kommunerne kan reducere deres udgifter til administration ved at øge graden af konkurrenceudsættelse på området. Her kan kommunen samarbejde med virksomhederne om alt fra kantinedrift på rådhuset til it- og lønadministration.

Hvis man er i tvivl om, hvor man skal starte, så gå i dialog med markedet om, hvad det kan tilbyde. Som kommune har man et stort spillerum for at byde virksomheder indenfor; markedsdialog kan faciliteres ved at være åben om udbudsplaner, afholde virksomhedspaneler med leverandører eller leverandørdage.

For hvad enten det gælder snerydning, græsslåning eller rådgivning, ved jeg, at virksomhederne på tværs af brancher står på spring for at få et tættere samarbejde – til gavn for borgere, virksomheder og kommunen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.