Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Godt gemt Himmelbjergkunst

Kristeligt Dagblad havde i lørdags en interessant artikel om Ry-egnen, Himmelbjergmalerne og Himmelbjerget.

Artiklen fortæller fint og inspireret om Ry og Gl. Rye. Sådan da.

De stejle stier til Kyhnsminde, som avisens medarbejder bliver forpustet af, kender jeg ikke.

Men okay, der er ikke mange bakker i København. Og både møllen i Gl Rye og flygtningelejren syd for byen bliver omtalt.

Der er pæne beskrivelser af området. Skriverkol ved siden af selve Bjerget nævnes fortjent.

Kulturpolitik er unægtelig andet end idræts- og svømmehaller og et halvhjertet biblioteksvæsen. Selv om Skanderborg Kommunes kulturbudget og kulturudvalgets dagsordener unægteligt ikke afspejler det.

Artiklen fortæller om Himmelbjergmalerne. Kyhn, Foss, Gotfred Christensen, og Johannes Boesen. Gad vide, hvorfor Hans Schmidt ikke nævnes? Skal Skive Museum have monopol på at formidle ham?

Nogle kender malerne bedre end andre, og der er flere end de nævnte. Artiklen nævner også Anna Klindt Sørensen, men ikke Pouline Thomsen. Og fortjent Henrik Bredmoses bog om guldaldermalerne i Søhøjlandet.

Artiklen slutter lakonisk med en oplysning om, at flere af Himmelbjerg malernes billeder befinder sig i Museum Skanderborgs magasin.

Så er det, man spørger: Hvorfor det?

Kommunen ejer en del malerier, som man fik med fra Ry ved kommunesammenlægningen. Mange af billederne blev købt af et lokalt udvalg for penge bevilget af byrådet sidst i 80’erne. Skribenten havde lidt indflydelse på den bevillings eksistens.

I godt 15 år frem til kommunesammenlægningen blev der opkøbt ganske meget lokal kunst. Men hvad laver de på et museumsmagasin? Noget kommunalt kunst blev solgt for nogle år siden. Uden at det gav sig udtryk i et større kulturbudget.

Hvorfor etableres der ikke et rotationssystem, hvor værkerne på skift hænger i offentligt tilgængelige bygninger, og med en ordning, så borgere (og turister) kan slå op på nettet, hvor de hænger, så man kan se dem. Det er vel derfor de er malet (og købt)?

Der er fire værker på Folkets Hus i Ry. Hvem ved det? Et af Kyhn, et af Anne Klindt og 2 af Pouline Thomsen. Hvor finder man det? Og nogle mindre værker af Glud.

Men intet af de andre nævnte. Intet af Viggo Stender, intet af Poul Steffensen- Intet af Jon Gislasson for at nævne nok en lokal forankret kunstner.

Kulturpolitik er unægtelig andet end idræts- og svømmehaller og et halvhjertet biblioteksvæsen. Selv om Skanderborg Kommunes kulturbudget og kulturudvalgets dagsordener unægteligt ikke afspejler det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.