Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Stenen er væltet fra og graven tom

Artiklens øverste billede

Jeg mistede min far i januar 2020. Han fik et langt og rigt liv, lidt over 91 blev hans leveår. Livet igennem var han optaget af vores åndshistorie, som han i særlig grad fandt beskrevet så godt i vores højskolesange og salmer.

Ved hans bisættelse sang vi bl.a. andet Aakjærs sang:

Som dybest brønd gi’r altid klarest vand, og lifligst drik fra dunkle væld udrinder, så styrkes slægtens marv hos barn og mand ved folkets arv af dybe, stærke minder.

I sangen taler Aakjær om vigtigheden af at kende sin historie. For det er nede i grunden under os – hos vore forfædre - vi skal søge og finde en kilde, hvorfra vi kan hente den klareste visdom til livet. For kender vi ikke vores fortid, så forstår vi ikke, hvem vi er, og vi kan få svært ved at orientere os videre fremad. Og i det stykke var far så ganske enig.

De sidste år af fars liv blev stadig drøjere for ham, fordi han var syg, men han vedblev til det sidste at fordybe sig i salmer og sange. Så sent som nogle dage før sin død sad han og grundede længe over Grundtvigs sang: ”Menneskelivet er underligt”.

Underligt her forstået som forunderligt. Og man kan roligt sige om far, at hans glæde for den gave, som livet er, var stor - hans livsappetit var umættelig. Han formulerede det på et tidspunkt for mig på sin vanlige finurlige måde: Jeg er ikke bange for døden, men jeg er bange for at miste livet.

Videre i Jeppe Aakjærs digt hedder det: Din egen dag er kort, men slægtens lang, læg øret ydmygt til dens rod forneden…

Det er det, vi gør ved enhver bisættelse og begravelse i kirken – vi lægger øret ydmygt til roden - og mindes vores kære afdøde. Det gjorde vi også den januardag, far blev bisat. For det skyldte vi ham, fordi han har beriget os, og mange andre så meget … ikke bare som en dyb brønd med det klareste vand, vi kan øse af – som én af dem, der har omgivet os og præget vores liv – men også som én af dem, vi står ovenpå. Vi skal nemlig aldrig glemme, at grunden til, at vi kan skue langt, kun skyldes, at vi står på skuldrene af dem, der var med til at udvide vores horisont.

Påskeevangeliet forkynder os det forunderlige, at livet altid har mere i vente til os, end det døden så sejrssikkert ellers synes at proklamere. For der er også et liv gemt til os i kærlighedens rige, Guds rige, der hvor vi alle skal forenes med vore kære og med venner i lys skal tale.

Far blev stedt til hvile i slægtens gravsted på kirkegården. Og en tid efter blev hans navn og datoer indgraveret på en gravsten. Det er en god tradition, synes jeg. Her er et sted og et mindesmærke, hvor vi til stadighed kan komme og mindes ham - fyldes af minder om de øjne, der så os, de hænder der bar os, og gav os følelsen af at have en helt særlig betydning og værdi.

Alt det bærer vi med os i hjertet, når vi igen går derfra, og sikkert er det, at det vil leve i os, så længe vi selv er til, fordi det alt sammen har været med til at forme og danne os - gøre os til den, vi er.

Der findes også en anden grav, som ikke kan stedfæstes præcist mere – den har ikke længere en sten – men ikke desto mindre, så har den grav den dag i dag betydning for os. Betydning for det, vi tror på.

Jesu grav blev lukket med en stor tung sten efter langfredags gru og død. Men kun i ganske kort tid, for så kunne livet ikke længere spærres inde. Da kvinderne påskemorgen kom til graven, fandt de ikke ham de søgte – den døde Jesus - de fandt stenen væltet fra og graven tom.

Da blev der, dér i gravhulens mørke, med et forunderligt lyst, og en engel forkyndte det budskab, som vi siden har bygget kirke, tro og livssyn på: Kristi opstandelse. Troen på at livet, kærligheden og lyset, ja, Guds skabermagt er stærkere end død og mørke.

Påskeevangeliet forkynder os det forunderlige, at livet altid har mere i vente til os, end det døden så sejrssikkert ellers synes at proklamere. For der er også et liv gemt til os i kærlighedens rige, Guds rige, der hvor vi alle skal forenes med vore kære og med venner i lys skal tale.

Det var det løfte, Gud gav os alle i dåben, og som også lød til min far den 23. september 1928, da mine bedsteforældre bar ham til dåb i Valgmenighedskirken i Odense, og han over vandet blev tegnet med korset for sin pande og sit bryst – og Gud forkyndte ham, at han for altid vil være en del af Guds evige historie.

Eller sagt med et billede der bedre end så mange ord udtrykker det: ”Døden er som et skib, der nu sejler bort med vores kære. Vi står på stranden og ser det forsvinde; det bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst helt i horisonten, der hvor himmel mødes med hav. Vi ser på hinanden og siger, nu er han væk. Men lige så sikkert er det, at der på den anden side står nogen, der siger: Se, der kommer han!”

Glædelig påske, for stenen er væltet fra og graven tom.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.