Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hurra for normalitet og banalitet

Artiklens øverste billede
Anne Mette Fruelund Andersen er sognepræst i Hørning-Blegind-Adslev sogne. Pressefoto

Det er forår. Solen skinner. Påsken nærmer sig. Det samme gør konfirmationerne.

Det er en glæde, at normaliteten breder sig i samfundslivet. Godt nok sammen med den helt almindelige influenza, men det er jo da også en form for normalitet.

De sidste to år har smittefaren og coronavirus gjort rigtig meget ved livet i det hele taget, men også kirkelivet. Vi vænnede os til optællinger af kirkegængere og kvadratmeter sammen med konstant afspritning og håndtrykket, der bare forsvandt.

Vi har brugt megen tid og tankevirksomhed på isolation, test, nyheder, undersøgelser af, hvad det ville sige at være nærkontakt og hvilke dage, man skulle testes på. Tid og energi, der nu er frigjort til en ny, normal hverdag!

Det er en glæde, at normaliteten breder sig i samfundslivet. Godt nok sammen med den helt almindelige influenza, men det er jo da også en form for normalitet.

Det er dejligt at kunne forberede konfirmanderne på en konfirmation, der ikke er i fare for at blive aflyst og udskudt til efteråret og med opdelte klasser og hvad der ellers har været i spil rundt omkring.

Det er ’helt normal’ konfirmationstid. Og det er virkelig dejligt. At der så kun kan være 5 familiemedlemmer i de små kirker på bænken sammen med hver konfirmand. Det er ikke dejligt – men det er trods alt normalt.

At tænke over, hvem man så skal invitere? Og om det skal være en kort eller lang kjole – slips eller butterfly?

Det står pludselig i et andet lys end de sidste års dilemmaer.

De problemer, eller ’udfordringer’, som det hedder på moderne dansk, der dermed er vendt tilbage til os, er normaliteten. Udfordringer, vi kender og som dermed er langt mere banale end dem, vi har måttet forlade os på Søren Brostrøm og de andre eksperter til at finde løsninger på.

Udfordringer i vores hverdagsliv, som vi stadig ikke kan løse og stadig må bøvle med, er tilbage. Men fordi vi netop kender dem, fylder de på en måde, vi kender. De er langt mere banale. Og det er helt rart.

For så måske er der plads til lidt mere. En medfølelse og en forståelse for verden omkring os, hvor problemer ser anderledes alvorlige ud. En verden, der lige nu har brug for vores opmærksomhed. Også helt kontant og konkret.

En verden, hvor mennesker stadig vågner op til problemer, der er problemer og ikke udfordringer. Og ikke banale.

Måske kommer der til os herhjemme en stille taknemmelighed over, at de udfordringer, vi står med, hverken er en global pandemi eller et bombet hjem.

Måske kan det vække vores opmærksomhed vores velsignelser. Måske kan vi endda dele ud af vores overskud af velsignelser. Til dem, der ikke er så heldig at have en normalitet som vores. Til dem, der ikke er så heldig at have banale problemer.

Tillykke med påsken og konfirmationerne, der venter her i foråret.

Tillykke med banaliteten og med normaliteten, der stille vender tilbage.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.