Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvor skal Låsby Friplejehjem placeres?

Artiklens øverste billede
Bestyrelsen bag Låsby Friplejehjem har allieret sig med rådgiver Jon Pugholm. Han står blandt andet bag friplejehjemmet i Sall ved Hammel. Foto: Jeppe Rafn

Det er det spørgsmål, der ofte høres i Låsby og som ofte stilles til medlemmer af bestyrelsen. Realiteten er, at det ved vi ikke endnu. Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i efteråret været i kontakt med en række jordejere i og omkring Låsby.

Bestyrelsen har også haft en meget god og konstruktiv dialog med planlægningsafdelingen i Skanderborg Kommune, men det er ikke nogen hemmelighed, at motorvejen og Vejdirektoratet spænder ben for en del mulige placeringer.

(...) det er ikke nogen hemmelighed, at motorvejen og Vejdirektoratet spænder ben for en del mulige placeringer. 

Bestyrelsen arbejder videre med en håndfuld mulige placeringer og vil melde ud, når der er noget konkret.

Bestyrelsen har også afsøgt muligheden for, om nogle organisationer som OK-Fonden, Diakonhjemmene eller Mariahjemmene ville påtage sig at bygge i Låsby.

Det har vist sig ikke at være tilfældet. Kendetegnende for disse organisationer er, at de helst bygger i store enheder med omkring 60 boliger. Det er ikke aktuelt i Låsby. Her vil vi arbejde på et friplejehjem med det halve antal boliger.

Etablering af et friplejehjem er ansøgnings- og lovmæssigt meget kompliceret. Bestyrelsen har derfor anset det for nødvendigt med ekstern hjælp for at sikre en hurtig og smidig sagsbehandling og byggeproces.

Vi har derfor valgt at lave aftale med Jon Pugholm som rådgiver. Jon Pugholm har erfaring med etablering af flere friplejehjem blandt andet i Klejtrup ved Hobro, Løgstrup ved Viborg, Sall ved Hammel og i Voel.

Bestyrelsen er glad for den store opbakning, der er til et friplejehjem i Låsby. Ca. 120 personer har tilkendegivet, at de vil være medlem af Støtteforeningen. Der er stadig mulighed for at melde sig ind.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen