Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En moralprædiken

Artiklens øverste billede
Ivan Tabrizi. Foto: Privat

”Næ næ næ. Det må man ikke - fy-fy skamme skamme”

Havde man et fjernsyn eller en radio i begyndelsen af 90’erne husker man måske sangen med de formanende ord, der på sin egen måde appellerer til den evige rebel inde i os alle.

Den er et udtryk for utilfredshed med alle de restriktioner, vi stakkels individer pålægges fra regering, samfund og blandt egne rækker; som dengang - som nu - og for altid.

Livet igennem er man udsat for én stor moralprædiken, så man ikke bliver for meget hulemenneske og stadig kan være velkommen blandt resten af civilisationen - der er langt fra det liansvingende Tarzan-menneske til det moderne politiske korrekte og tæmmede menneske.  

Livet igennem er man udsat for én stor moralprædiken, så man ikke bliver for meget hulemenneske og stadig kan være velkommen blandt resten af civilisationen - der er langt fra det liansvingende Tarzan-menneske til det moderne politiske korrekte og tæmmede menneske.

Der er så meget man skal, både socialt og økonomisk. Man skal for eksempel betale skat og når man skal noget, må man ikke lade være med at gøre det.

Listen over alt det man skal og ikke må lade være med er der ikke plads til her, men indsæt selv dine egne eksempler. Det mest oplagte og altoverskyggende eksempel er naturligvis corona-restriktioner.

Her skal man holde afstand, man skal bære mundbind og man skal pinedød vaccineres, ellers synes resten af verden, at man er uhensigtsmæssigt uoplyst og ligefrem til fare for andre. Den lader vi lige stå lidt - eller måske for evigt.

For et mere presserende anliggende kalder på vores opmærksomhed, nemlig fortsættelsen i førnævnte sang, det konstante og aldrig svigtende spørgsmål: Men hvad må vi så?

Heldigvis må man tænke frit og en slags ytringsfrihed vandrer vel stadig rundt som et småsjældent mutantdyr på de danske veje og marker. Lukkes man inde i billedlig eller konkret forstand, har man altid sin tankens kraft som tro følgesvend og som filosoffen sagde “Jeg tænker, altså er jeg”: at være er at være bevidst. Igennem sproget kan vi endda frit dele tanker og måske ligefrem blive klogere. Og jo klogere vi bliver på hinanden, jo mere må man.

Strækker man den tråd et godt stykke vej gennem grus og glasskår kan det med yderste fingerspids påstås, at den ultimative tænkning ender hos Gud og at tænkningen derfra finder et fast holdepunkt at udfolde sig fra, så man undgår den forvirrende og intetsigende relativisme.

Alt det opsummeres i en enkelt sætning hos Anselm af Canterbury: ”Jeg tror for at kunne forstå”. Oversat fra præstesprog til folk med rigtige jobs: Jeg tror, at der er orden i universet, altså kan jeg med min forstand finde orden. Jeg tror, at alle mennesker er noget værd, altså kan jeg med min forstand finde det værdige hos alle mennesker. Således endte vi ledt og eklatant ved kristendommen og dens evne til at opretholde både tro og forstand og samtidig tilføje et massivt snært af godhed og kærlighed.

Moralprædiken slut.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.