Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Danmarks Naturfredningsforening: »Der skal ikke pilles ved Knudsønordfredningen!«

Artiklens øverste billede
Det er området her, som borgerne i Tulstrup frygter skal bruges til blandt andet boligbyggeri. Foto: Privat

Tilbage i 1971 tog naturelskende folk i Ry Kommune initiativ til, at et areal på 23 hektar mellem landsbyerne Tulstrup og Tørring blev naturfredet.

Fredningen havde først og fremmest det formål at bevare udsigten fra højderne nord for Knudsø mod syd over marker, sø og det voksende bysamfund på den anden sige af søen.

Fredningsnævnet tog i 1976 initiativ til naturfredning af yderligere ca. 724 hektar. Arealet er i grove træk afgrænset af Knudsø, Randersvej, Grønnevej, Skeldal (grænse mod Silkeborg Kommune) og Silkeborgvej fra Laven til Knudsøs vestende. Landsbyerne Tulstrup, Tørring og Alling (øst for jernbanen) blev undtaget. Over hundrede ejendomme blev omfattet af fredningen.

At bygge klynger af parcelhuse på landbrugsarealerne kan ikke undgå at forstyrre udsigterne. Huse vil have træer i haverne – ligesom læhegn og skovrejsning er uønsket på langt hovedparten af landbrugsarealerne. Pointen med naturfredning af landskaber er netop at undgå byggeri i det åbne land.

Otto Andersen, Danmarks Naturfredningsforening, Skanderborg

En lang række af lodsejerne havde bemærkninger, ændringsforslag og klager over de påbud, forbud og begrænsninger fredningen medførte for den enkeltes råderet over arealer og fremtidige planer om byggeri; Overfredningsnævnet behandlede sagerne og nåede i 1980 frem til en endelig kendelse, inklusive fastlæggelse af forhandlede erstatninger til lodsejerne. Den tidligere fredning af de 23 hektar blev ophævet og området inkorporeret i Knudsønordfredningen.

Overfredningsnævnets kendelse fortæller, at fredningen ”tilsigter at bevare de landskabelige værdier i området, herunder i udsigtsmæssig henseende, og at beskytte de til området knyttede naturvidenskabelige interesser i både undervisnings- og forskningsmæssig henseende navnlig med hensyn til geologi, zoologi og botanik. Fredningerne tilsigter endvidere at give offentligheden øget adgang til området.”

Nord for Knudsø kan enhver opsøge Kirkestien fra Tulstrup mod nord, stien fra Oksevejen til Risbakke eller stien fra den offentlige P-plads syd for Tørring langs søen til Marskenkol og herfra nyde udsigten mod syd på tværs af vores områdes store ”tunneldal”. Fra Risbakke kan der suppleres med udsigten mod øst ned gennem Tørring Dal.

At bygge klynger af parcelhuse på landbrugsarealerne kan ikke undgå at forstyrre udsigterne. Huse vil have træer i haverne – ligesom læhegn og skovrejsning er uønsket på langt hovedparten af landbrugsarealerne. Pointen med naturfredning af landskaber er netop at undgå byggeri i det åbne land.

Der skal ikke pilles ved Knudsønordfredningen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen