»Vi vil ikke have flere svin i Skanderborg kommune«
Så enkelt kan det siges og så simpelt er det.
Søndag 7. november stillede Danmarks Radio skarpt på Skanderborg kommune i forbindelse med at et flertal i byrådet tidligere på året havde ønsket større indflydelse, når det drejer sig om at give tilladelser til udvidelse af svineproduktionen i kommunen.
I indslaget blev det gjort klart, at kun ved fortsat at få tilladelse til at forøge svineproduktionen, kan det blive rentabelt for svineproducenten i den stigende internationale konkurrence
Danmarks Radio fulgte op på historien ved at besøge en af vores lokale svineproducenter, der aktuelt har indgivet to ansøgninger om udvidelse af svineproduktionen på to forskellige gårde i Dover Sogn.
Og i indslaget blev det gjort klart, at kun ved fortsat at få tilladelse til at forøge svineproduktionen, kan det blive rentabelt for svineproducenten i den stigende internationale konkurrence.
Det er skruen uden ende, og det er virkelig et dystert perspektiv for os der har valgt at bo på landet i Skanderborg kommune. Og det er selvfølgelig den helt forkerte vej at gå.
Vi skal alle sammen tage et ansvar i den globale miljø- og klimakrise som vi står i, og yderligere forøgelse af svineproduktionen i Skanderborg kommune - og i Danmark i det hele taget - er på enhver måde en uansvarlig handling i relation til både miljø og klima.