Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En sejr er ingen sejr: Slaget om de små skoler er ikke vundet

Borgerne i Hylke og Bjedstrup området og de øvrige byer med små skoler eller mindre over bygninger skal ikke tro, at slaget om de små skoler er vundet.

Artiklens øverste billede
John Haarup Laursen (DF). Pressefoto

Godt nok lykkedes det Dansk Folkeparti at redde skolerne i Hylke og Bjedstrup, men dette er ikke en endelig sejr. Anne Hedager fra de Radikale har allerede i en debat på demokratiets dag varslet, at hun vil gå benhårdt efter at få lukket skoler.

Når skolerne i Ry og Hørning står færdig kan jeg godt være nervøs for, at der ikke er elever nok til at fylde dem op, og så vil sparekniven blive svunget over skolerne Veng og Knudsø, samt overbygningerne i Låsby, Stjær og Herskind.

John Haarup Laursen, Dansk Folkeparti

Frygten skal ikke kun gælde skolerne i Hylke og Bjedstrup. Når skolerne i Ry og Hørning står færdig kan jeg godt være nervøs for, at der ikke er elever nok til at fylde dem op, og så vil sparekniven blive svunget over skolerne Veng og Knudsø, samt overbygningerne i Låsby, Stjær og Herskind.

Dansk Folkeparti er klar til at tage kampen en gang til efter kommunevalget, for vi skal sikre et differentieret udbud af skoler, og det sikrer vi kun ved at have både store og små skoler og overbygningsskoler af forskellig størrelse.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen