Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hurtig hjælp til børn og unge

Artiklens øverste billede
Birgitte Majgaard er byrådskandidat for det Konservative Folkeparti. Foto: Presse

Alle børn skal have den bedst mulige skolegang, hvor de trives og får udnyttet deres potentiale.

Desværre oplever vi forældre, at det tager alt for lang tid at få hjælp, når et barn mistrives, skal udredes på grund af mistanke om en diagnose eller et handicappet barn har brug for støtte og/eller hjælpemidler.

Nogle sager er komplicerede og er nødt til at tage lidt tid, for hjælpen skal også være den rette til hvert barn. Men bare det at få et møde i stand med eksempelvis PPR tager i dag måneder.

Det er ikke okay at lade mennesker vente, når de har brug for hjælp. Om der er brug for flere hænder, eller der kan ændres i arbejdsmetoder, ved jeg ikke (endnu).

Jeg møder for mange frustrerede forældre, der føler, at de skal kæmpe for deres børn. Jeg hører om støttegrupper, hvor unge lige præcis enten er for gamle eller for unge. 

Men det koster alt for meget for det enkelte barn, for forældre og søskende, der bliver pressede og i sidste ende for samfundet. For når man skal vente, har tingene det med at vokse sig større sammen med uvisheden. Samtidig kommer der ofte et læringsmæssigt efterslæb, da et barn i mistrivsel ikke lærer meget om noget overhovedet.

Jeg møder for mange frustrerede forældre, der føler, at de skal kæmpe for deres børn. Jeg hører om støttegrupper, hvor unge lige præcis enten er for gamle eller for unge.

Om forældre, der selv får brug for hjælp, fordi de bliver kørt helt ned under kampen for ordentlige vilkår for deres barn. Om børn, der visiteres til et tilbud, der ikke rigtig passer, men hvor det er i mangel på bedre.

Vi har mange gode tilbud og fantastiske ansatte lige fra børnesocialrådgivere og terapeuter i Familiehuset til speciallærere og mange flere. Men når de ikke kan klare opgaven, så bliver vi nødt til at se på, hvad der skal til. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Første punkt er, at hjælpen skal komme hurtigere. Det tager alt for lang tid i dag, når børn og deres familier beder om hjælp. Dernæst skal vi sikre gode tilbud, der passer til det enkelte barn, i stedet for at spare igen og igen på en gruppe, der har nok at kæmpe med.

På sigt koster det ikke flere penge - sikkert tværtimod. Det er bare forskellige kasser.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen