Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Moral eller dobbeltmoral?

Artiklens øverste billede
Erling Weber Jensen stiller op for Venstre til kommunalvalget. Foto: Presse

Byrådet er ved at godkende den nye kommuneplan 2021.

I den forbindelse har der været en livlig debat omkring byggehøjder i byerne, herunder i Skanderborg by, hvor Kvickly grunden tidligere var opført til 10 etager i kommuneplan 2016.

Jeg er helt enig i, at dette ikke kan rummes i byen. I kommuneplanen 2021 har byrådet nu anbefalet, at byggehøjden i hele byen maksimalt må være 4½ etage, dog er der allerede nu udsendt et tillæg til at man på Kvickly grunden må bygge i 5½ etage ét bygge felt.

Byrådet godkendte i forbindelse med salget af det gamle Rådhus på Adelgade 44, lokalplan nr. 1133 i januar 2019, at der måtte bygges op til 7 etager på det højeste bygge felt faldende med 2 felter på 6 etager, 2 felter på 5 etager og kun 1 felt på 4 etager.

Der er ingen tvivl om at kommunens provenu ved salget selvfølgelig var markant større på grund af byggehøjderne. Så hvordan kan man godkende en lokalplan på op til 7 etager når det er til egen vinding, og derefter udarbejde en ny kommuneplan som begrænser andre bygherre i at by fortætte i højden med maks 4½ etage.

Er dette moral eller dobbeltmoral?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen