Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fingrene væk fra de fredede områder

Artiklens øverste billede
Malene G. Møller er byrådskandidat for Dansk Folkeparti. Foto: Presse

Det er mig en gåde, hvordan det overhovedet kan komme op til overvejelse at ophæve fredede områder og endnu mere hvordan man kan komme i tanke om at få en ide om at bygge på et sådanne fredet område.

I det hele taget forstår jeg ikke, hvad der er i gang med at ske med vores smukke Skanderborg Kommune.

For mig at se har vi noget af Danmarks smukkeste natur her i kommunen, og det er noget jeg vil være med til at kæmpe for at bevare. Der skal ikke ophæves, rykkes ved eller hapses småbidder af fredede områder i Skanderborg kommune.

Selvfølgelig skal der bygges mere og udvides, så det følger befolkningstilvæksten, men jeg er ved at kløjs i min te, når jeg hører eller læser om overvejelser, forslag, ansøgninger, og lignende om at bygge kæmpe højhuse på Adelgade, eller at ophæve fredninger af naturområder for at bygge huse eller andet.

Lad os stå sammen om at bevare de fredede områder rundt i hele kommunen og om at holde fast ved at holde byggehøjden nede i Skanderborg centrum.

Tager man for eksempel et smut ned til Horsens og ser hvordan det ser ud nu i den tidligere så hyggelige by, tænker jeg, at man kan få en rimelig god ide om, hvad det er jeg frygter, der også kan ske i Skanderborg centrum.

Jeg formoder, at de er glade for det dernede, men jeg personligt ville blive trist, hvis Skanderborg endte ud på samme måde med højhus ved siden af højhus, og et virvar af stilarter og bygninger mast ind på begrænset plads.

Lad os stå sammen om at bevare de fredede områder rundt i hele kommunen og om at holde fast ved at holde byggehøjden nede i Skanderborg centrum.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen