Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når grænser brydes ned

Hele vores verden består af grænser. De er overalt. Rundt om os. Eller indeni os.

Enhver grænse beskytter noget. Eller holder noget indespærret.

Det kræver mod at bryde dem. Og det kræver mod at slippe dem.

Hele vores verden består af grænser. Der er grænser i verden omkring os og der er grænser i og omkring os selv.

Mange af dem har vi brug for, for at kunne eksistere som mennesker.

De fysiske og psykiske barrierer, der omgiver et menneske, er grænser som vi aldrig må overskride, fordi det er en underkendelse af menneskets grundlæggende værdi. En krænkelse af det liv, der bør beskyttes.

Som kropsligt menneske har vi en ydre fysisk grænse der definerer os. Det er huden der danner grænse for, hvad der er mig og hvad der er udenom mig. Huden beskytter os mod indtrængen udefra og vi mærker, at det gør ondt, hvis grænsen brydes, når vi for eksempel falder og skraber huden af.

På samme måde kan vi føle smerte eller ubehag, når vores psykiske grænse overskrides ved grænseoverskridende adfærd.

De fysiske og psykiske barrierer, der omgiver et menneske, er grænser som vi aldrig må overskride, fordi det er en underkendelse af menneskets grundlæggende værdi. En krænkelse af det liv, der bør beskyttes.

Men også udenom os etablerer vi grænser og barrierer for at beskytte os selv og samfundet omkring os.

Det gjorde man også på Jesu tid.

I Jesu samtid var samfundet præget af meget klart definerede grænser mellem jøder og hedninge. Mellem mænd og kvinder. Mellem børn og voksne. Rene og urene.

I en af Evangeliets fortællinger hører man om, hvordan Jesus overskred alle barriererne på én gang ved at tage kontakt til en fremmed samaritansk kvinde.

Det var både kulturelt, historisk, religiøst og kønsligt forkert – men Jesus så igennem det alt sammen med sin nåde, sin kærlighed og sin vilje til at møde kvinden, alene som et menneske, der havde krav på at blive set og mødt med værdighed.

Jeg tror man kan sige det så enkelt, at grænser kan beskytte vores menneskelighed, men de kan også risikere at indespærre vores med-menneskelighed.

Om vi lever i land eller by, er unge eller gamle, rige eller fattige. Uanset hvordan vi definerer os kønsligt eller seksuelt. Uanset hvor vi hører hjemme, uanset hvad vi tror på, så har vi alle krav på at blive set og mødt med den samme værdighed.

Hele vores verden består af grænser. De er overalt. Rundt om os. Eller indeni os.

Enhver grænse beskytter noget. Eller holder noget indespærret.

Det kræver mod at bryde dem. Og det kræver mod at slippe dem.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen