Stop nedskæringer på Sølund

Vores politikere i Skanderborg fortæller, at Skanderborg er en rig kommune. De vil bruge milliarder på nye skoler og nye plejehjem og så videre. Og det kan godt være, at det er fornuftigt, og det skal der også være penge til. Men jeg synes, at Skanderborg er en fattig kommune, når man igennem 10 år ikke gør andet end at skære ned i vores handicappedes velfærd!

Vores handicappede er de svageste mennesker i vores samfund. De kan ikke selv “gøre deres pligt og kræve deres ret”. Men de kan leve et godt liv på Sølund resten af deres liv, hvis vi giver dem lov til det?

Vi “normale” mennesker har ressourcer til at uddanne os og tjene en god løn og skabe et godt liv for os selv og vores familier.

Vores handicappede har kun det, vi giver dem. Derfor skal vi også have storsind og, ja undskyld udtrykket; næstekærlighed, til at give dem det, det koster at kunne leve et godt liv, selvom man er handicappet.

Vores handicappede bor og lever på Sølund. Det er deres hjem. Og deres hjem er også en arbejdsplads, fordi vores handicappede har brug for hjælp og støtte, for at kunne leve et godt og indholdsrigt liv. Til det kræves dygtige og engagerede ansatte, som kan lide at give vores handicappede et godt liv. Men de ansatte skal også trives i deres job, og alt det koster penge.

Den danske økonomi buldrer derudaf, vi køber huse og sommerhuse, som aldrig før. Verdens forsyningskæder stopper til, fordi vi køber og forbruger, som aldrig før. Har vi råd til det, har vi også råd til at behandle vores handicappede ordentligt.

Jeg sagde næstekærlighed lige før, og det er lige præcis det, vores handicappede får af skanderborg’erne.

Rigtig mange ansatte bor i Skanderborg- og omegnskommuner. Rigtig mange familier har forældre og bedsteforældre, som arbejder eller har arbejdet på Sølund. Rigtig mange borgere går ture og nyder Sølund’s grønne områder og søer, og møder vores handicappede. Alle borgere i Skanderborg tager godt imod de handicappede, når de går eller cykler rundt i byen. Samme modtagelse får de i butikkerne. Her tænker jeg også på de flotte donationer, Sølund har fået - blandt andet af Føtex. Og ikke mindst – rigtig, rigtig mange arbejder, eller har arbejdet som frivillige på Sølund og har hjulpet med at skabe de mange årlige fester og arrangementer for vores handicappede. Ikke mindst verdens største musikfestival for handicappede – Sølund Musikfestival. Og lad mig også lige nævne vores lokale festival-ikon Lasse Mortensen!

Det enorme engagement og den overvældende sympati, I alle viser vores handicappede, er helt enestående og uden sidestykke. Tusinde tak for det!

Men… hverdagen er politikernes ansvar. Og det ansvar startede, da Skanderborg Kommune påtog sig ansvaret for at drive Sølund efter amternes nedlæggelse i 2007. Alligevel er nedskæringerne fortsat igennem 10 år, og politikerne har ikke gjort noget for at stoppe dem. Kære politikere i svigter vores handicappede!

Nu skal det stoppe!