Kommunale versus private tilbud i ældreplejen

I øjeblikket er blå partier meget fremme i skoene med hensyn til, at ældre skal kunne vælge frit mellem kommunale og private tilbud. D

et er jeg som sådan ikke modstander af. Nogle organisationer som f.eks. Danske Diakonhjem har gjort det godt og har været på markedet i mange år.

Jeg stiller mig alligevel kritisk til det, og det gør jeg af følgende grunde: Hvis den kommunale ældrepleje ikke fungerer ordentligt, er det kommunens og byrådets ansvar.

De er ansvarlige for, at der er den rigtige økonomi og den rigtige ledelse, så der kan skabes en kultur med høj faglighed, livsglæde og respekt.

Ingen udtaler kritik af kommunale tilbud direkte, men jeg synes det ligger mellem linjerne. Det fremstilles som en stor fordel for de ældre, at der også er private tilbud man kan vælge.

Hvorfor er politikerne ikke tilfredse med de steder, som de selv har ansvaret for, og hvad har de gjort for at lave forbedringer?

Jeg tillader mig at spørge, hvordan man kan vide at private tilbud nødvendigvis bliver gode.

Måske bliver de ligefrem dårligere, som for eksempel set i Aarhus aktuelt. Vinder man kun på at gøre området kommercielt – og hvis ikke, hvem taber så?

I en tid hvor plejeområdet har rigtig svært ved at rekruttere uddannet personale, finder jeg at det måske kan være uheldigt at private og kommunale steder nu skal til at konkurrere om medarbejderne.

Måske giver de private steder en højere løn. Måske kan de på den måde tiltrække de dygtigste medarbejdere, og kommunens tilbud ender op med at blive det, som man startede med at antyde: dårligere tilbud.

Vi som fagpersoner brænder faktisk for at gøre det godt både fagligt og menneskeligt. Vi bliver glade og går fra arbejde med god mavefornemmelse, når vi ser vores indsats virke.

Når vi ser de ældre trives og få smil på munden og i øjnene, så mærker vi arbejdsglæde og brænder bare endnu mere for sagen. Der behøver ikke økonomiske incitamenter for at dette sker.

Jeg er ikke imod private tilbud, men jeg ser det heller ikke som den store lyksalighed, som de blå partier giver slet skjult udtryk for.