Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der skal være plads til familien, arbejdet og det politiske engagement

Artiklens øverste billede
Andreas Tang-Brock. Pressefoto

Mange slags mennesker giver mange perspektiver, og det er en styrke for både overblik og indsigt, når den politiske retning for kommunen skal sættes. Derfor er en bred repræsentation i byråd vigtig.

Vi tre, er politisk engagerede borgere, som ønsker at sikre en bedre demografisk balance i Byrådet i Skanderborg Kommune.

Virkeligheden lige er, at Søs Elmstrøm har svært ved at finde plads til både familielivet og arbejdsliv, og genopstiller derfor ikke til byrådet. Anne Heeager er gået ned en kvart arbejdsstilling for at kunne sikre kvaliteten i byrådsarbejdet.

Andreas Tang-Brock stiller op til byrådet for første gang, og skal forsøge at få familie, arbejde og byrådsarbejde til at hænge sammen.

Fælles for os alle er, at vi gerne vil beholde vores arbejde og vores familieliv, men også have tid til vores politiske engagement.

Vi finder det nemlig afgørende, at også børnefamilierne har en stemme ind i Byrådet, der er kraftigere end i dag, hvor det gennemsnitlige byrådsmedlem er knap 60 år.

Byrådsarbejde er et arbejde, man bliver honoreret for. Men som de fleste nok ved, overstiger arbejdstiden langt det honorar, man får. Det er også ok til en vis grad, og svaret er ikke et højere honorar.

Derimod skal vi beslutte os for, at arbejdsmængden og arbejdsformen ikke bliver på en sådan måde, at det udelukker store dele af det folkelige gennemsmit – nemlig folk med hjemmeboende børn. Byrådet skal sikre rammer, som kan understøtte en bred demografisk sammensætning af vores byråd.

I Byrådet er man så heldig at man selv i store træk kan planlægge arbejdsformen og bestemme arbejdsmængden. Derfor sidder Byrådet selv med løsningen.

I Byrådet er man så heldig at man selv i store træk kan planlægge arbejdsformen og bestemme arbejdsmængden. Derfor sidder Byrådet selv med løsningen.

Lad os nulstille vanerne med massiv mødeaktivitet i tiden for kernefamilien fra kl. 15-20. Netop fordi byrådsarbejdet er honoreret, bør der ligge flere møder i arbejdstiden.

Gennem den måde vi organiserer arbejdet på i byrådet, kan vi understøtte en balance i mødeaktiviteten og herigennem sikre et mere repræsentativt Byråd.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen