Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

DF: Skanderborg mangler autocampingpladser

Artiklens øverste billede
John Haarup Laursen (DF)

I Danmark har vi ca. 600 autocampingpladser, men desværre kun tre i Skanderborg kommune iflg. Dansk Autocamper Forening og ingen af dem ligger i de bynære områder.

Det ønsker Dansk Folkeparti at vi får gjort noget ved. I Skanderborg kommune pladser, som er meget velbesøgt at både danske og udenlandske gæster, men det er ikke steder hvor de mange autocampister søger hen når de blot skal bruge en enkelt overnatning, inden de skal videre på deres rejse.

Rigtig mange vælger at overnatte på rastepladserne på motorvejene der går gennem Skanderborg kommune, medens andre finder et skjul ved Knudsø eller i f.eks industrikvarteret på Danmarksvej blot for at nævne nogle steder, hvor man ofte ser autocampingvogne holde om natten i sommerperioden.

Også på Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj ser vi mange autocamper, men det er ofte nogen der lige besøger et af vore turiststeder og så søger ud af i kommunen for at kunne overnatte.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at holde turisterne i vores kommune så længe, som muligt og derfor er det nødvendigt at vi også har forskellige tilbud til hvordan disse kan overnatte i vores kommune, steder der er bynære.

Vi skal huske på at netop dem, der køre rundt i en autocamper, er folk oppe i årene, og som meget gerne vil lægge lidt penge de steder, de besøger.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen