Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det gamle Kastanjetræ

Artiklens øverste billede
Birte M. Andersen ved kastanjen i Adelgade, som blev plantet i midten af 180-tallet og er ca. 170 år gammel. Normalt bliver en hestekastanje 150 år, og derfor har den gamle kastanje levet på lånt tid længe. Nu er det slut. Privatfoto

Kastanjetræet ud for ejendommen Lillebælt på Adelgade blev plantet på dette sted midt i 1800-tallet og har været fredet siden 1952.Træet er en hestekastanje og har nået en alder på ca. 170 år.

Det var et markant træ, som er afbilledet på mange fotografier og også malerier fra Skanderborg, og det har med sin placering udfor Adelgade 20 været genstand for stor opmærksomhed i byen.

I takt med træets aldring er der gennem mange år blevet holdt godt øje med det. Træets rødder har i mange år ikke kunnet forsyne dets store grene med vand. Derfor er det gennem årene blevet kraftig beskåret.

Men nu går den ikke længere. Træet har nået sin udløbsdato og derfor kunne forbipasserende i sidste uge se et skilt med oplysning om, at det gamle kastanjetræ ville blive fældet den 1. september.

Jeg blev i den anledning kontaktet af borgere fra byen, som synes, at der skulle skabes en skulptur ud at træet. Herefter tog jeg en dialog med kommunens afdeling for teknik og miljø. Her var man enig i, at udsætte fældningen af det gamle træ.

Nu undersøger fagfolk, om stammen kan fjernes i et helt stykke, så det kan sikres for eftertiden. Måske som en bænk? måske som en skulptur? eller noget helt tredje, som så kan være med til at skabe nyt liv her i Skanderborg og samtidig være en god historie, der minder vi borgere om en svunden tid og et kært træ i byen.

Tak til dem som kontaktede mig i sidste uge. Det er jo årsagen til, at det gamle kastanjetræ ikke allerede er fældet – og skåret i mange små stykker.

Vi skal værne om vores kulturarv. Jeg er overbevist om, at denne gamle kastanje kan ”genopstå” i en anden og spændende form – til glæde for os alle i byen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen