Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

SF's kamp for drikkevandet klinger hult

Kære Pia.

Du skriver på din Facebook-profil, og samtidig poster du et billede af dig selv ved en vand-indvindingsboring sammen med Claus Leick formanden for SF i Skanderborg:

»Jeg står her ved en drikkevandsboring i Skanderborg. I 28 procent af drikkevandsboringerne i Skanderborg er der fundet rester af sprøjtegifte. Det skræmmer mig. Drikkevand er nemlig noget af det dyrebareste vi har. Derfor vil SF i Skanderborg lægge pres på for at sikre drikkevandet. Samtidig går vi til finanslovsforhandlingerne med et hovedkrav om sprøjteforbud de steder, hvor drikkevandet dannes.«

Med den holdning lægger du dig tæt op af Naturfredningsforeningen, som har samme holdning. I Aarhusområdet er det 33 procent af drikkevandsboringerne, hvor der findes rester af sprøjtegifte.

I en artikel i Jyllandsposten ”SF vil kalde minister i samråd om giftrester” (JP 13-07-2021):

»Hos SF vil formand Pia Olsen Dyhr indkalde både miljøministeren og fødevareministeren i samråd for at få gjort mere ved problemet så hurtigt som muligt. Det er en skandale, at man nu finder rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af drikkevandsboringerne...«

»Vi ønsker ikke rensning af alt vores drikkevand. Derfor ønsker vi fra SF’s side, at der oprettes en drikkevandsfond med otte mia. kr., som vandværkerne kan søge og låne penge fra. Vandværkerne kan så bruge pengene til at oprette nationalparker eller etablere større områder helt uden sprøjtegifte – og kan så opkræve pengene hos brugerne og betale dem tilbage senere. Men indsatsen skal ske nu, vi kan ikke vente længere,« lyder det fra SF-formanden, der oplyser at drikkevandsfonden vil indgå i SF’s oplæg til næste års finanslov.«

Nu går du så til forhandling med finansministeren med dette krav, hvor der er afsat 1,2 milliarder til ønsker stillet fra de partier, regeringen regner med at indgå den nye finanslov sammen med.

Du går samtidig ind for Togfonden, hvor Banedanmark har tegnet nogle streger ind på et kort, hvor de kunne tænke sig nogle nye jernbaner, for at opfylde politikernes krav om en Timemodel.

I Togfondens del 2 er der tre nye jernbaner, hvoraf de to indgår som en del af Timemodellen for at opnå denne sekund/minutbesparelse i rejsetid for at skabe en times rejsetid mellem de store byer i Danmark.

På den planlagte strækning fra Hovedgård til Hasselager går stregerne hen over et grundvandsreservoir, hvor ’Aarhus Vand’ har en indvindingstilladelse på 1,5 millioner kubikmeter drikkevand om året.

Det svarer til 10 procent af drikkevandet til Danmarks anden største by.

Banedanmark er, næst efter landbruget, den organisation, der bruger mest af glyphosat- produktet Roundup i Danmark. Det er for at undgå ukrudt og mindske brandfaren lags sporene.

Det lyder for mig meget hult, når du på samme tid går ind for at anlægge en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager hen over et grundvandsreservoir og samtidig går ind for ”rent drikkevand”.

Jeg synes, du har et forklaringsproblem.

Eller er det fordi du på daværende tidspunkt, da Banedanmark præsenterede Togfonden, tilfældigvis var Trafikminister, at du føler, at det er dit ”hjertebarn”?

Spar de 3,7 milliarder skattekroner, som det koster at anlægge denne nye jernbane.

Det lyder for mig meget hult, når du på samme tid går ind for at anlægge en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager hen over et grundvandsreservoir og samtidig går ind for ”rent drikkevand”.

Der er også 4,3 millioner flere passagerer at hente hvert år på den nuværende jernbane over Skanderborg i forhold til en ny jernbane Hovedgård-Hasselager ifølge beregninger fra Banedanmark.

Kan det virkelig være 3,7 milliarder kroner værd at være 4½-5 minutter hurtigere i København fra Aarhus, som er rejsetidsbesparelsen på denne strækning – med risiko for grundvandet?

Ville det ikke være mere behageligt at skulle forhandle om 4,9 milliarder i finansministeriet til ”Grøn omstilling”, ”rent drikkevand”, velfærd, minimumsnormeringer eller lignende?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen