Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Er Låsby centerby af navn eller gavn?

Artiklens øverste billede
Poul Johansen. Foto: Presse

Byrådet har for flere år siden udpeget Låsby som den fjerde centerby i Skanderborg Kommune. Det virker som om, det er en udnævnelse, som politikerne har lidt svært ved at leve op til. Det er der flere eksempler på.

Gentage gange har forskellige politikere udtalt, at der skal være plejecentre i alle centerbyerne. Alligevel er det umuligt at få byrådet med borgmester Frans Fischer i spidsen, til at garanterer, at Søndervang i Låsby fortsat skal fungere som plejecenter i byen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Et andet eksempel er Covid-19 testcentre. Der er oprettet Covid-19 testcenter i de tre andre centerbyer. Senest er åbningstiden udvidet i Galten, hvorfor er disse timer ikke placeret i Låsby? Vi er tvunget til at skulle til de andre centerbyer for at blive testet.

Det er ikke rimeligt. Jeg ved godt at dette er regionernes område, men jeg har ikke hørt nogen af vore lokale politikere påpege det urimelige i, at der ikke er et test center i Låsby blot nogle få dage om ugen.

Så kære (lokal)politikere husk alle centerbyer i kommunen, så Låsby bliver center by både af navn og gavn.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen