Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvorfor fremføres urigtige påstande?

Artiklens øverste billede
Der er fortsat stor debat om Rute 26 Aarhus-Viborg. Foto: Presse

Det er fortsat utrolig, hvordan der fremføres urigtige påstande. Under titlen ”Kæmp for alt hvad du har kært” startes der med at det skal være med saglige og veldokumenterede argumenter, men der kommer derefter nogle direkte usande, så overskriften passer bedst på indholdet i artiklen.

Der står: ”Fakta er jo, at vejen syd om Lading så er fastlagt, og at alle forslag de sidste 60-70 år fra Amt-, Stat- og Vejdirektoratet har peget syd for Lading.” Dette er vist kun korrekt, hvis der menes nord for Lading Sø. Syd for søen kom først meget senere, og det fremgår også delvis af den senere redegørelse i indlægget.

Det fremføres også i indlægget, at støjen ved sydlinjen bliver mindre med en motortrafikvej, men det er i endnu større grad tilfældet ved nordlinjen, der kan sænkes i terrænet og støjafskærmes. Ved en meget høj bro over Borum Bøllebæk er støjafskærmning ikke mulig, og beboerne i Lading vil få gener.

At et gammelt lokalsamfund vil blive ”kløvet” lyder hult, da det drejer sig om en motortrafikvej, hvor der let kan etableres muligheder for løsninger på problemet. Det kan der også ved den sydlige, men her er det store problem, at naturen ødelægges. Det har også betydning for beboere i Lading og Fajstrup.

Fakta er, at i 1990 vedtog Folketinget ved lov, at Viborgvej kunne anlægges gennem det fredede areal nord for Lading Sø (midterlinjen), og i 2005 blev der i regionplanen foretaget arealreservation og i 2006 udgav Vejdirektoratet en rapport vedrørende rute 26.

Heri står der blandt andet at midterlinjen ikke er hensigtsmæssig p.gr.a. fredningen omkring Lading Sø. Derfor er der skitseret en alternativ linjeføring nord om Lading By. Faurskov Kommune ønskede da også at forlægningen af Viborgvej gik nord om Lading. Det kan ses i Faurskovs kommuneplan for 2009.

I 2010 iværksatte Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse af 3 linjeføringer omkring Lading Sø. Favrskov Kommune ændrede pludselig holdning og ønskede nu, at rute 26 gik syd om Lading Sø. Kommunen kom med fejlbehæftet materiale, som senere blev afvist – også af flere ministre.

I 2012 kom VVM-redegørelsen, der anbefalede den nordlige linjeføring. Transportministeren udtalte da, at man normalt fulgte en sådan anbefaling, og motorvejsgruppen fra Skivholme og omegn regnede da med, at den nordlige ville blive valgt. Derfor var det et chok for gruppen, da det viste sig, at transport-udvalget uden saglig begrundelse valgte den sydlige.

Der sluttes i førstnævnte indlæg med: ”Stop nu de dårligt dokumenterede argumenter og injurieagtige beskyldninger”. Det vil jeg også slutte med her. Modstanderne mod sydlinjen har veldokumenterede oplysninger, men de savner argumenter for, hvorfor politikerne valgte sydlinjen frem for en nordlinje.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen