Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Byrådet skal tage stilling til, om vi skal have flere svin

Artiklens øverste billede
Mira Issa Bloch. Foto: Privat

I Alternativet er vi imod burgrise og vi ønsker at vi skal udfase svinefabrikker på sigt. Derfor kan vi på ingen måder accepter at vi skal udvide svinefabrikker her i Skanderborg kommune. Danmark skal gå forrest til inspiration for andre lande og finde andre løsninger, end uetiske dyreproduktioner.

Alt for ofte, favoriseres landbruget på bekostning af klima, natur, biodiversitet, drikkevand, dyrevelfærd, naboer og lokalområder. Desværre også her i Skanderborg.

Der produceres i dag mere end 30 mio. svin i Danmark årligt. Det sker i stigende grad på kæmpe bedrifter, og generne for naboerne vokser i takt hermed.

Naboerne får også at vide, at de bare kan flytte. Det vil nogen af dem også gerne, men deres bolig er faldet voldsomt i værdi eller er blevet usælgelig på grund af gener fra svinefarme.

Det er på tide, at prioritering falder ud til fordel for naturen og de mennesker, som bor i den.

Vi mener, at forslag om miljø godkendelser til blandt andet svinebrug, som har almenvældets interesse, skal behandles politisk. Miljøgodkendelser til udvidelser af husdyrbrug, hvor der er risiko for en negativ påvirkning af natur, biodiversitet, dyrevelfærd drikkevand og ikke mindst naboer, er selvfølgelig et politisk spørgsmål i hver enkelt sag.

Og noget tyder også på, at det er nødvendigt. I Skanderborg Kommune har man allerede godkendt to miljøgodkendelser til udvidelse af svinebrug, som efterfølgende er blevet tilbagevist af Natur- og Miljøklagenævnet. Blandt andet med henvisning til mangelende naturhensyn.

Det er dybt utilfredsstillende som folkevalgt byrådspolitiker, at man skal lægge navn – og mandat! – til sådan en godkendelse, uden at man har haft konkret indflydelse på sagen.

Helt grundlæggende mener vi i Alternativet, at vi er nødt til at se på hvordan vores nuværende landbrugspolitik kan forenes med det nødvendige behov for en seriøs, bæredygtige omstilling – og ikke mindst det ønske, som mange borgere i kommunen har om at værne om vores skønne natur. Det er på tide, at prioritering falder ud til fordel for naturen og de mennesker, som bor i den.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen