Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære socialdemokrat i Skanderborg

Artiklens øverste billede
Hanne Stender Damkjær. Foto: Presse

Nu skriver jeg igen til jer om jeres partis politik med hjemsendelse af syriske flygtninge til visse dele af hjemlandet.

Jeg ved nemlig nu, at flere af jer ikke støtter hjemsendelserne. Grunden til at jeg ved det er, at en af jeres kandidater har fortalt mig det, endda offentligt på facebook.

Stort tak til ham, det har krævet mod. Jeg har tidligere skrevet til jer, at jeg mener at den der tier samtykker. Det mener jeg stadig. Derfor vil jeg gerne forsøge igen at få jer til at melde jeres modstand ud både offentligt og til jeres parti. Vi står i en situation og i en tid, som er utrolig vigtig.

Den er vigtig for de mennesker der bliver berørt. Rigtig mange flygtninge er bange i øjeblikket. De frygter at få deres sikkerhed og tryghed fjernet. De frygter adskillelse fra familiemedlemmer og de frygter livet i et udrejsecenter. Tiden er vigtig for vort land. Vil vi fodre en hund der skaber frygt og splid mellem mennesker i Danmark og lade den vokse sig stor og stærk? Eller vil vi fodre en hund der står for fællesskab, sund fornuft og medmenneskelighed? Hvad er det for et land og en fremtid vi ønsker?

Vil vi dyrke skræmmebillederne og dermed gøre grøfterne mellem mennesker dybere, eller vil vi gerne nuancere tingene og give alle mennesker en fair chance for at vise, at de vil fællesskabet og har noget at bidrage med? Det er vigtigt for syrerne, for alle vores medborgere fra fremmede himmelstrøg men også for os alle.

For jo mere lukkede vi bliver over for mennesker med anden kulturbaggrund, jo mere vi dyrker angsten for det vi ikke kender eller forstår, jo mindre frit og mangfoldigt vil vores samfund blive. Hvad er danskhed? Hvem skal have patent på, hvad man bør og ikke bør som dansker? Jeg mener vi skal have øjne for, at forskellighed er en rigdom.

Hvem bliver de næste der mister deres rettigheder, hvis ikke vi fastholder Danmark som et land, hvor det er i orden at have forskellige religioner, overbevisninger, levemåder, seksualitet og så videre. Det er klart at loven skal overholdes af alle, og hvis lovene er uretfærdige, må de ændres på demokratisk vis. Det er det, som jeg og mange andre arbejder for i disse tider: Udlændingelovens paragraf 7.3 fra 2015 bør ændres. Her står der bandt andet at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus vil kunne få afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.

Den danske regering siger, at der ikke længere falder bomber i Damaskus og omegn. Men de syriske flygtninge frygter at blive anholdt, forsvinde, blive udsat for tortur eller blive slået ihjel af Assads hemmelige politi. EU, USA, FN og andre organisationer bakker op om at der er grund til denne frygt. Blot ikke Danmark, som henholder sig til kolde bogstaver i en lov, frem for sund fornuft og medfølelse. Denne lov skal ændres. Det kan i som lokalpolitikere få indflydelse på, hvis i offentligt og til jeres parti ytrer jeres modstand. Vi må tænke stort og tro på, at det nytter at ytre sig og sige fra.

Dette er også en tid til at sætte smalle hensyn til side og se på de store linjer: nemlig hvor vi vil hen som land. Smalle hensyn er f.eks. stemmer til et kommunalvalg eller partipolitisk enstemmighed. Tænk på de store linjer og fat mod til at stå ved, hvad i står for. Træd af de rette stier for vores alles Danmark. Det er ikke dit eller mit, det er vores.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen