Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fredet natur skal ikke ofres på infrastrukturens alter

I Alternativet mener vi at store dele af denne infrastrukturplan er kørt helt af sporet og i grøften.

Artiklens øverste billede
Mira Issa Bloch. Pressefoto

I alternativet sætter vi altid vi naturen højere end veje. Ifølge regeringens infrastrukturplan skal Danmarks infrastruktur udvikles og udbygges for 160 mia. frem mod 2035. Danmark skal fremad synes regeringen.

I Alternativet mener vi at store dele af denne infrastrukturplan er kørt helt af sporet og i grøften.

Generelt ønsker vi ikke flere motorveje og mere asfalt. Trængsel opstår fordi mange mennesker skal samme vej på samme tid og fastholde ”retten til eget rat”. Derfor vil vi i Alternativet fokusere på øget samkørsel, bedre og billigere kollektiv trafik og cyklisme. For ellers er alternativet 600.000 flere biler på vores veje i 2030.

Helt specifik vil vi og Alternativet i Midtjylland kæmpe imod den nye linjeføring ved Lading sø. Vi siger nej til en mulig motortrafikvej gennem fredningen ved Lading sø og Skivholme skov. Vi siger nej til den vejbro man vil bygge 17 meter over vores hoveder til at føre trafikken over Dalstrøget. Skivholme skov er mere end 200 år gammel og har høj naturværdi den skal ikke belastes af en ny vej.

Hvis vi overhovedet skal have en ny vej er forslaget fra Landsbyrådet for Herskind, Herskind Hede og Skivholme en meget bedre løsning. De foreslår grundlæggende det samme som VVM-rapporternes linjeføring Nord med én større ændring: At der hvor Linjeføring Nord oprindeligt krydser Viborgvej ved Voldbyholt, foreslår Landsbyrådet at ombygge en strækning på knap 200 meter af den eksisterende Viborgvej og inddrage den som en del af den nye rute 26. Det mener vi er oplagt.

Det er glædeligt at alle partier i Skanderborg er imod den nye linjeføring. Så kære Christiansborg: Lyt til de lokale røster. Det er os der bor her, som skal leve med jeres beslutninger.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen