Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Borgmesteren har et særligt ansvar

Artiklens øverste billede
Søren Erik Pedersen. Pressefoto

Ja, sådan tordnede den socialdemokratiske opposition mod daværende borgmester Jens Grønlund (V), hver gang der var det mindste problem et sted i kommunen.

På det seneste har vi set Ole Drøgemüller (A) angribe Venstre for at have sovet i timen vedr. mangel på pasningsmulighederne i Galten-Skovby. Men har borgmesteren ikke et særligt ansvar.

Vi hørte også på sidste byrådsmøde et verbalt udfald fra Trine Frengler mod Venstre for at have taget initiativ.

Sandheden er, at borgmester Frands Fischer (A) i efteråret 2019 foreslog, at Colombusskolens endnu ikke færdigbyggede nye bygning skulle inddrages til børnepasning. Der manglede pasningspladser i Galten-Skovby-området. Eleverne på Columbusskolen skulle så flyttes til Skanderborg. Denne ide kunne ikke lade sig gøre og faldt med et brag allerede i februar måned 2020.

I budgetaftalen fra september 2020 blev det aftalt, at planlægning m.v. skulle tilpasses, så fleksible modulbyggerier efter behov hurtigt skulle kunne bringes i anvendelse for at imødegå kapacitetsudfordringerne. I bedste fald kan der være opstillet midlertidige pavilloner i oktober eller november måned 2021!

Vi har gennem mange måneder modtaget talrige henvendelser fra frustrerede forældre, som ikke kan få deres barn passet i nærområdet. Det er jo målet, at barnet skal tilbydes en plads i skoledistriktet – alternativt i nabo-distriktet. Og Ole Drøgemüller har på de sociale medier skrevet: ”Jeg lægger mig fladt ned” og beklaget, at vi er havnet i denne situation. Men hvad har du gjort, Ole, for at vi skulle komme ud af denne ulykkelige situation?

Venstre har derimod kontinuerligt foreslået midlertidige løsninger som mandskabsvogne, pavilloner, containere, anvendelse af tidligere erhvervsejendom, indkøb af bus og opstilling af telte. Et af forslagene er stillet i december 2020 med plads til 75 børn fra 1. marts 2021. Men forslagene kunne ikke lade sig praktisere. Så Venstre har ikke siddet på hænderne.

Venstre har forsøgt at råbe vores kolleger op ved derudover at dagsordensætte problematikken både i undervisnings- og børneudvalget og i økonomiudvalget.

Ole, husk at borgmesteren har et særligt ansvar!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen